Hjerneskade og demens kan begge påvirke hukommelsen, sproget, personligheden og evnen til at klare dagligdagen. Derfor kan det være svært for både den ramte og de pårørende at forstå, hvad symptomerne skyldes.

Selvom der er ligheder, er erhvervet hjerneskade og demens ikke det samme. En hjerneskade opstår ofte pludseligt som følge af eksempelvis en blodprop, en hjerneblødning eller en ulykke. Demens er derimod en samlet betegnelse for symptomer, som skyldes sygdom eller skade i hjernen, og som typisk udvikler sig gradvist.

Det er dog ikke altid en skarp opdeling. En person kan både have følger efter en hjerneskade og senere udvikle en demenssygdom.

Kort fortalt

Den vigtigste forskel handler ofte om årsagen og udviklingen over tid:

• En erhvervet hjerneskade opstår som følge af en bestemt hændelse eller sygdom.
• Demens er et syndrom med vedvarende svækkelse af flere kognitive funktioner.
• Følgerne efter en hjerneskade kan forbedres gennem spontan bedring, rehabilitering og nye strategier.
• De mest almindelige demenssygdomme udvikler sig som regel gradvist og bliver værre over tid.
• De to tilstande kan give mange af de samme symptomer.
• En hjerneskade kan i nogle tilfælde øge risikoen for senere kognitive problemer eller demens.

Hvad er en erhvervet hjerneskade?

En erhvervet hjerneskade er en skade, der opstår i hjernen efter fødslen. Den kan blandt andet skyldes:

• Blodprop i hjernen.
• Hjerneblødning.
• Slag eller anden skade mod hovedet.
• Iltmangel til hjernen.
• Infektion i hjernen.
• Hjernetumor eller behandling af denne.
• Forgiftning.
• Andre sygdomme, der beskadiger hjernevævet.

Skaden kan opstå pludseligt, som ved en ulykke eller et stroke. Den kan også udvikle sig i forbindelse med et alvorligt sygdomsforløb.

Følgerne afhænger blandt andet af, hvor i hjernen skaden sidder, hvor omfattende den er, og hvilket funktionsniveau personen havde før skaden.

Social- og Boligstyrelsen beskriver erhvervet hjerneskade som en akut skade, der blandt andet kan skyldes apopleksi, andre hjerneblødninger eller traume. Social- og Boligstyrelsen

Hvad er demens?

Demens er ikke én bestemt sygdom. Det er en fælles betegnelse for en række symptomer, der opstår, når sygdom eller skade påvirker hjernens funktioner.

Demens kan blandt andet påvirke:

• Hukommelsen.
• Koncentrationen.
• Sproget.
• Orienteringsevnen.
• Dømmekraften.
• Evnen til at planlægge.
• Personligheden.
• Evnen til at klare almindelige hverdagsopgaver.

Alzheimers sygdom er den mest kendte årsag til demens, men der findes flere andre former, herunder vaskulær demens, Lewy body-demens og frontotemporal demens.

Demens er ikke en naturlig eller uundgåelig del af det at blive ældre. Risikoen stiger med alderen, men demens skyldes sygdom eller skade i hjernen.

Hjerneskade og demens sammenlignet

Tabellen viser typiske forskelle. Det enkelte sygdomsforløb kan se anderledes ud.

Hvilke symptomer ligner hinanden?

Både hjerneskade og demens kan medføre kognitive, følelsesmæssige og praktiske vanskeligheder.

Fælles symptomer kan være:

• Problemer med hukommelsen.
• Koncentrationsbesvær.
• Langsommere tankegang.
• Svært ved at finde ord.
• Problemer med planlægning og overblik.
• Manglende initiativ.
• Ændringer i personlighed og adfærd.
• Irritabilitet eller følelsesmæssige udsving.
• Nedsat dømmekraft.
• Problemer med at genkende personer eller steder.
• Behov for hjælp til hverdagens opgaver.
• Træthed og mindre socialt overskud.

Lighederne betyder, at man ikke kan stille en diagnose alene ud fra enkelte symptomer. En grundig lægelig udredning er nødvendig.

Udviklingen over tid er en vigtig forskel

Efter en hjerneskade kan symptomerne være mest alvorlige lige efter skaden. I den første tid kan der ske en naturlig bedring, og rehabilitering kan hjælpe personen med at genvinde færdigheder eller lære at kompensere for det, der er blevet svært.

Nogle følger bliver varige, men en ikke-fremadskridende hjerneskade bliver ikke nødvendigvis ved med at ødelægge nye områder af hjernen.

Ved de fleste demenssygdomme sker der derimod en gradvis forværring. Flere funktioner bliver typisk påvirket, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Sundhedsstyrelsen beskriver demens som en tilstand, der udvikler sig over tid og medfører en gradvis svækkelse af flere kognitive funktioner. Sundhedsstyrelsen

Udviklingen kan dog svinge. En person med vaskulær demens kan eksempelvis opleve en mere trinvis forværring, særligt hvis der kommer nye skader på hjernens blodkar.

Hvad er vaskulær demens?

Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Det kan eksempelvis være følger efter:

• Flere blodpropper i hjernen.
• Hjerneblødninger.
• Små skader i hjernens blodkar.
• Langvarig påvirkning af hjernens små blodkar.

Symptomerne afhænger af, hvilke områder af hjernen der er berørt. Problemer med tempo, koncentration, initiativ, planlægning og overblik kan være fremtrædende.

Vaskulære forandringer og Alzheimers sygdom kan også forekomme samtidig. Det kaldes ofte en blandingsdemens.

Kan en hjerneskade føre til demens?

En hjerneskade er ikke automatisk det samme som demens. Mange mennesker lever med varige følger efter en hjerneskade uden at have en fremadskridende demenssygdom.

Nogle typer hjerneskade kan dog være forbundet med en øget risiko for senere kognitiv svækkelse eller demens. Det gælder blandt andet visse tilfælde med gentagne eller alvorlige skader på hjernen samt skader på hjernens blodkar.

Hvis en person efter en længere stabil periode bliver tydeligt dårligere, bør man ikke blot antage, at det skyldes den gamle hjerneskade. Personen bør undersøges for demens og andre mulige årsager.

Hvordan stilles diagnosen?

Det kan være vanskeligt at skelne mellem følgerne efter en hjerneskade og begyndende demens. Udredningen vil normalt tage udgangspunkt i personens sygehistorie og ændringer over tid.

Lægen kan blandt andet undersøge:

• Hvornår symptomerne begyndte.
• Om de opstod pludseligt eller gradvist.
• Om funktionsevnen er stabil eller bliver dårligere.
• Hukommelse, sprog og koncentration.
• Evnen til at planlægge og løse opgaver.
• Medicinforbrug.
• Søvn, humør og alkoholforbrug.
• Andre sygdomme og tidligere hjerneskader.

Udredningen kan desuden omfatte blodprøver, kognitive test og scanning af hjernen. Nogle henvises til en hukommelsesklinik, neurolog, geriater eller neuropsykolog.

Oplysninger fra en ægtefælle eller anden nær pårørende kan være meget værdifulde, fordi den pårørende ofte har bemærket ændringer, som personen ikke selv er opmærksom på.

Andre tilstande kan ligne demens

Hukommelsesproblemer og forvirring skyldes ikke altid demens. Lignende symptomer kan blandt andet opstå ved:

• Depression.
• Stress eller langvarig belastning.
• Søvnproblemer.
• Bivirkninger fra medicin.
• Alkohol.
• Stofskiftesygdom.
• Mangel på vitamin B12.
• Infektion.
• Smerter.
• Syns- eller hørenedsættelse.
• Delirium, også kaldet akut forvirring.
• En ny blodprop eller blødning i hjernen.

Nogle af disse tilstande kan behandles. Derfor er det vigtigt at få symptomerne undersøgt.

Hvornår skal man reagere akut?

Demens udvikler sig normalt ikke fra det ene øjeblik til det andet. Hvis en person pludselig bliver forvirret, får talebesvær, en hængende mundvig eller svaghed i en arm eller et ben, kan det være tegn på stroke eller anden akut sygdom.

Ved pludselige neurologiske symptomer: Ring straks 112.

Pludselig forvirring kan også skyldes infektion, medicin eller anden alvorlig tilstand og bør vurderes hurtigt.

Betydningen for familien

Både hjerneskade og demens kan forandre rollerne i en familie. En ægtefælle kan gradvist få flere opgaver og komme til at fungere som både partner, hjælper og koordinator.

For de pårørende kan hverdagen være præget af:

• Bekymring for fremtiden.
• Sorg over forandringerne.
• Praktiske opgaver og ansvar.
• Søvnproblemer og udmattelse.
• Ensomhed midt i tosomheden.
• Usikkerhed om, hvor meget personen forstår.
• Savn efter det forhold, man havde før.

Det er muligt både at elske et menneske og samtidig sørge over det, der er forandret. De følelser modsiger ikke hinanden.

Hvordan kan pårørende hjælpe?

Uanset diagnosen kan de nærmeste gøre hverdagen mere tryg og overskuelig.

Det kan hjælpe at:

• Tale roligt og bruge korte sætninger.
• Give én besked eller stille ét spørgsmål ad gangen.
• Skabe faste og genkendelige rutiner.
• Skrive aftaler ned.
• Begrænse støj og for mange sanseindtryk.
• Give god tid til at svare.
• Undgå unødvendige rettelser og diskussioner.
• Inddrage personen i beslutninger efter evne.
• Fokusere på de færdigheder, der stadig er bevaret.
• Søge støtte, før belastningen bliver for stor.

Ved følger efter en hjerneskade kan rehabilitering og kompenserende strategier være centrale. Ved demens bliver tilpasning, genkendelighed og gradvist mere støtte ofte vigtigere, efterhånden som sygdommen udvikler sig.

Forskellige forløb – samme behov for værdighed

Hjerneskade og demens er forskellige tilstande, men de mennesker, der lever med dem, har mange af de samme grundlæggende behov.

De har brug for:

• Respekt.
• Tryghed.
• Tålmodighed.
• Meningsfulde aktiviteter.
• Social kontakt.
• Hjælp, der tilpasses deres behov.
• Mulighed for at bevare mest mulig selvbestemmelse.

Et menneske er mere end sin diagnose. Selvom hukommelse, sprog eller adfærd forandres, er behovet for nærhed og værdighed stadig til stede.

Kort opsummeret

En erhvervet hjerneskade opstår ofte efter en konkret og pludselig hændelse. Følgerne kan stabiliseres, og rehabilitering kan føre til forbedringer.

Demens er en betegnelse for en vedvarende svækkelse af hjernens funktioner. De mest almindelige demenssygdomme udvikler sig gradvist og er fremadskridende.

Symptomerne kan ligne hinanden, og nogle mennesker kan have både en tidligere hjerneskade og en demenssygdom. Derfor kræver nye eller tiltagende symptomer en lægelig vurdering.

Bemærkning

Artiklen indeholder generel information og kan ikke erstatte undersøgelse, diagnose eller behandling hos en læge.

Indlægget Hjerneskade og demens – hvad er forskellen? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

👤 Patienter kan tage en bisidder med, når de skal til dialogsamtale med regionen i forbindelse med deres klagesag.

📝 Hvis du som patient har indsendt en klage til Styrelsen for Patientklager i forbindelse med din behandling i sundhedsvæsenet, får du tilbudt en dialogsamtale med din region. Samtalen har til formål at afklare de ting, der er sket i dit behandlingsforløb.

🏥 Du møder for eksempel den den læge, der har haft ansvaret for din behandling, hospitalsledelsen eller andre, som regionen har valgt til at gennemføre samtalen.

🤝 Som patient må du tage en person med til samtalen – det man kalder en bisidder. Det kan være et familiemedlem eller en god ven, men du har også mulighed for at tage en bisidder med fra Danske Patienters bisidderordning.

🛡️ Hvad tilbyder Danske Patienters bisiddere?

💙 Danske Patienter har et korps af frivillige bisiddere, og du kan få en af dem med til din lokale dialogsamtale. Bisidderen er din støtte under samtalen. Han eller hun hjælper dig med at stille de svære spørgsmål – og hjælper dig med at huske, hvad der blev sagt eller besluttet til samtalen.

🧠 Det lyder måske ikke af så meget, men hvis man er berørt af en dårlig oplevelse med sundhedsvæsenet, kan det nogle gange være svært at huske, hvad man egentligt gerne ville have ud af samtalen, når man sidder over for dem, man har klaget over – og det kan også være svært at huske, hvad der egentligt blev sagt, når samtalen er slut.

🎙️ Her fortæller en af Danske Patienters bisiddere om, hvad hun bidrager med som bisidder – og hvad der kendetegner en god dialogsamtale.

🔄 Sådan foregår det

📌 Ønsker du at benytte en af Danske Patienters bisiddere, kommer det til at foregå således:

➡️ Du mødes med bisidderen på et tidspunkt inden dialogsamtalen med regionen. Her taler I om, hvad der er vigtigt for dig at få ud af samtalen. Hvilke spørgsmål vil du have svar på? Og hvad er vigtigt at få sagt?

➡️ Bisidderen tager med til samtalen som din støtte, der hjælper dig med at få dét ud af samtalen, som du finder vigtigt.

➡️ Du mødes med bisidderen efter samtalen, hvor I samler op på det, der er blevet sagt. Herefter slutter dit forløb med bisidderen.

⚖️ Bisidderen er ikke en advokat, der fører en sag. Han eller hun er med til samtalen for at lytte og støtte op om en konstruktiv dialog.

🎓 Alle Danske Patienters bisiddere har taget et særligt kursus, så de er bekendt med rammerne for de lokale dialogsamtaler – og de har alle kendskab til sundhedsvæsenet. Således er mange af bisidderen uddannet enten som sygeplejersker eller socialrådgiverre og har igennem deres arbejdsliv stor erfaring med at støtte mennesker.

📞 Ønsker du en bisidder?

📲 Kontakt os på telefon 33 41 47 60
✉️ eller på e-mail: info@danskepatienter.dk

Indlægget ​Patienter kan tage en bisidder med blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Top Photo by Robina Weermeijer on Unsplash

Afasi – når sproget bliver ramt efter en hjerneskade

Indledning

Afasi er en sprogforstyrrelse, der kan opstå efter en hjerneskade. Det betyder, at en person kan få svært ved at tale, forstå tale, læse, skrive eller finde de rigtige ord.

Afasi skyldes skade eller sygdom i hjernens sprogområder og ses hyppigst i forbindelse med apopleksi, altså blodprop eller blødning i hjernen. Afasi kan dog også opstå ved andre hjerneskader, hjernetumor, demens eller andre sygdomme i hjernen.

Det er vigtigt at understrege én ting fra begyndelsen:

Mennesker med afasi er ikke dumme, tossede eller mindre intelligente.
De har en skade, der påvirker sproget – ikke deres værdi som menneske.

Hvad er afasi?

Afasi betyder, at sproget er blevet påvirket. Det kan ramme både det talte og det skrevne sprog.

En person med afasi kan have problemer med:

At tale
At forstå, hvad andre siger
At læse
At skrive
At finde de rigtige ord
At føre en samtale
At bruge tal, numre eller regning
At sige navne på personer, ting eller steder

Afasi kan være mild, moderat eller svær. Hos nogle er det kun enkelte dele af sproget, der er påvirket. Hos andre kan kommunikationen være meget vanskelig.

Nogle kan forstå meget, men har svært ved at få ordene frem. Andre kan tale flydende, men har svært ved at forstå indholdet i det, der bliver sagt. Afasi er derfor ikke ens fra person til person.

Hvorfor opstår afasi?

Afasi opstår altid som følge af en skade eller sygdom i hjernen. Det er oftest hjernens sprogområder, der er ramt.

De mest almindelige årsager kan være:

Blodprop i hjernen
Hjerneblødning
Apopleksi
Hovedtraume
Hjernetumor
Infektion i hjernen
Demens eller anden sygdom i hjernen

Ifølge National Aphasia Association er afasi en kommunikationsforstyrrelse, der kan påvirke tale, forståelse, læsning og skrivning efter en hjerneskade.

Forskellige former for afasi

Afasi kan vise sig på forskellige måder. Det afhænger blandt andet af, hvor i hjernen skaden sidder, og hvor omfattende skaden er.

Ekspressiv afasi

Ved ekspressiv afasi har personen ofte svært ved at udtrykke sig. Tankerne kan være der, men ordene kommer ikke rigtigt frem.

Personen kan måske forstå meget, men tale langsomt, hakkende eller med korte sætninger.

Det kan være meget frustrerende, fordi man godt ved, hvad man vil sige – men ikke kan få det sagt.

Impressiv eller sensorisk afasi

Ved impressiv afasi kan personen have svært ved at forstå, hvad andre siger. Talen kan nogle gange lyde flydende, men indholdet kan være forvirret eller svært at følge.

Personen kan selv opleve, at kommunikationen giver mening, mens omgivelserne har svært ved at forstå det sagte.

Sundhed.dk beskriver, at skader forskellige steder i hjernen kan give forskellige sprogforstyrrelser, for eksempel problemer med at forstå tale eller problemer med selv at tale.

Global afasi

Global afasi er en mere omfattende form for afasi, hvor både forståelse og tale kan være hårdt ramt.

Her kan det være meget svært at kommunikere med ord. Personen kan dog stadig have glæde af mimik, billeder, gestik, berøring, øjenkontakt og rolig støtte.

Anomisk afasi

Ved anomisk afasi er det især ordmobiliseringen, der er svær. Personen kan have svært ved at finde navne på ting, personer eller steder.

Man kan måske beskrive genstanden, men ikke finde selve ordet.

For eksempel kan man sige:
“Den der ting, man skriver med”
i stedet for
“blyant”.

Sproget er en vigtig del af hverdagen

Sprog er en stor del af vores dagligdag. Vi bruger sproget til at tale med andre, læse beskeder, forstå nyheder, skrive mails, købe ind, håndtere penge, tage beslutninger og formulere tanker.

Når sproget bliver ramt, bliver mange almindelige ting pludselig svære.

En person med afasi kan have problemer med:

At føre en almindelig samtale
At tale i selskab
At forstå tale i støjende omgivelser
At læse en bog, avis eller besked
At forstå tv, radio eller nyheder
At skrive en besked eller udfylde en formular
At tale i telefon
At huske navne
At forstå vittigheder
At regne eller håndtere penge
At sige sit eget navn eller familiemedlemmers navne

Det, der før var let, kan nu kræve stor koncentration, tid og energi.

Afasi påvirker mere end sproget

Afasi handler ikke kun om ord. Det påvirker også identitet, selvværd, relationer og livskvalitet.

Mange med afasi oplever:

Frustration
Usikkerhed
Træthed
Ensomhed
Sorg
Afmagt
Social tilbagetrækning
Frygt for at blive misforstået

Det kan være svært at deltage i samtaler, familiesammenkomster eller sociale aktiviteter, når sproget ikke fungerer som før.

Mennesker med afasi kan derfor have brug for ekstra tålmodighed, tid og støtte fra omgivelserne.

Afasi og pårørende

Når et menneske får afasi, rammes de pårørende også. Familien skal ofte lære en ny måde at kommunikere på.

Det kan være svært for ægtefælle, børn, venner og kollegaer at forstå, hvorfor samtalen ikke længere fungerer som før.

Gode råd til pårørende:

Tal langsomt og tydeligt
Brug korte sætninger
Stil ét spørgsmål ad gangen
Giv personen tid til at svare
Undgå at rette hele tiden
Brug billeder, mimik og gestik
Skriv nøgleord ned
Skab ro omkring samtalen
Vis respekt og tålmodighed
Tal til personen som et voksent menneske

Det vigtigste er ikke, at samtalen bliver perfekt.
Det vigtigste er, at personen bliver mødt med respekt.

Afasi er ikke det samme som manglende intelligens

En af de største misforståelser om afasi er, at personen ikke forstår noget eller har mistet sin intelligens.

Det er forkert.

Afasi er en sprogforstyrrelse. Det betyder, at adgangen til sproget er beskadiget eller forstyrret. Tanker, følelser, erfaringer og personlighed kan stadig være der, selv om ordene ikke kommer rigtigt ud.

Derfor bør man aldrig tale ned til et menneske med afasi.

Man skal tale roligt, tydeligt og respektfuldt.

Kan afasi behandles?

Mange mennesker med afasi kan få hjælp gennem taleundervisning, genoptræning og kommunikationsstrategier.

En logopæd eller talepædagog kan hjælpe med at vurdere, hvilke dele af sproget der er ramt, og hvilke kommunikationsmuligheder der stadig er stærke.

Træning kan blandt andet fokusere på:

Tale
Forståelse
Læsning
Skrivning
Ordmobilisering
Brug af billeder
Alternative kommunikationsformer
Samtaleteknikker
Støtte til pårørende

Afasi-gruppe.dk skriver, at personer med afasi kan have problemer med at tale, forstå, læse og skrive, men at undervisning gradvist kan forbedre mulighederne for at kommunikere – også selv om det er længe siden, skaden er sket.

Livet med afasi

Livet med afasi kan være svært, men det betyder ikke, at livet er slut.

Mange finder nye måder at kommunikere på. Det kan være gennem billeder, kropssprog, korte ord, apps, skriveblok, tegninger, pegetavler eller faste rutiner.

Det kan også hjælpe at møde andre med afasi. Mennesker, der selv har afasi, forstår ofte hinanden på en særlig måde – også uden mange ord.

Fællesskab kan gøre en stor forskel.

Opsummering

Afasi er en sprogforstyrrelse efter en hjerneskade. Den kan påvirke tale, forståelse, læsning, skrivning og evnen til at finde ord.

Afasi kan være mild eller meget alvorlig. Den kan gøre kommunikationen svær, men den gør ikke personen mindre intelligent eller mindre værd.

For mennesker med afasi er støtte, tålmodighed og respekt helt afgørende.

For pårørende handler det om at lære nye måder at kommunikere på og forstå, at personen stadig er der – også når sproget svigter.

Afasi rammer sproget.
Ikke menneskets værdi.

#⃣ Hashtags

#Afasi #Hjerneskade #Apopleksi #Sprogforstyrrelse #Pårørende #Hjerneskadet #HjerneskadetCom #Taleproblemer #Kommunikation #Genoptræning

Indlægget Hvad er afasi? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

KØB DEN FØR DIN NABO!! – JEG HAR KØBT DEN, BARE FOR AT MINDE MIG SELV OM HVORDAN DET ER AT VÆRE HJERNESKADET. ELLER VÆRE PÅRØRENDE SOM JEG SELV ER.

Bestilles gennem hjerneskadeforeningens butik på hjemmesiden:

https://hjerneskadet.dk/butik/

Vær opmærksom på at der også skal betales fragt.

John Grandt Gift med Tove Marie Thomsen som er hjerneskadet.

• Jeg er ikke dum Min hjerne fungerer anderledes efter skaden. Giv mig tid til at at forstå, og tal til mig som du taler til alle andre.

• Jeg er ikke doven Min hjerne arbejder ekstra hårdt på at huske og forstå informationer og indtryk. Jeg hviler mig fordi det er udmattende.

• Min udholdenhed svinger Selvom jeg ser ud til at have det fint, kan jeg pludselig brænde. At presse hårdt på kan gøre mig dårligere.

• Jeg kan “gå i stå” Min hjerne kan hænge fast i det den var i gang med. Du hjælper ved at vejlede. Gør ikke tingene for mig, så føler jeg mig utilstrækkelig.

• Jeg har mit eget tempo Jeg arbejder bedst ved at gøre en ting ad gangen. Du kan ikke hjælpe mig hvis jeg skal afbrydes for at fortælle hvordan noget skal gøres.

• Jeg er ikke ligeglad Min hjerne kan ikke altid følge med i snakken. Bliver jeg fjern midt i en samtale, er det fordi jeg har brug for en pause.

• Jeg skal tænke mig om Stop med at tale hvis jeg beder om det. Jeg forsøger ikke at undgå emnet, men har brug for at tænke. Jeg skal nok blive klar igen.

• Jeg vil gerne med til fest Mange mennesker, lyde og indtryk overbelaster min hjerne. Jeg siger nej til det sociale for at passe på mig selv.

• Jeg ER interesseret i dig Jeg kan ikke huske alt du fortæller, men jeg er ikke ligeglad med det du siger. Vær tålmodig og gentag gerne dig selv.

• Jeg reagerer af en årsag Før kunne jeg ignorere lys og lyde, men nu kan min hjerne ikke filtrere. Jeg kan fare op hvis jeg er frustreret, har ondt, er træt eller forvirret.

• Jeg er ikke svag Opgaver som før blev klaret på “autopilot”, kræver mere af mig. Det slider på kræfter og følelser, så jeg kommer til at virke tyndhudet.

• Gentagelse er godt Jeg husker ikke hvad jeg lige har gjort. Det hjælper mig at tjekke flere gange om jeg har låst døren eller slukket komfuret.

• Rutinen er min ven Jeg skal helst gøre tingene på samme måde hver dag. Først når jeg har rutinen på plads, kan jeg finde smutvejene.

• Jeg behøver opbakning På mange måder er jeg startet forfra. Jeg har brug for påny at lære at være til. Kritiser ikke, for jeg gør det bedste jeg kan.

• Jeg har brug for håbet Alt der før var enkelt, er nu svært. Men ingen ved hvor langt jeg kan nå. Jeg har brug for at kæmpe videre. Lad mig ikke give op.

Bestilles gennem hjerneskadeforeningens butik på hjemmesiden:

https://hjerneskadet.dk/butik/

Vær opmærksom på at der også skal betales fragt.

Indlægget Kære pårørende blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

🧠 Lundbeckfonden støtter dansk hjerneforskning med 228 millioner kroner

Indlægget Lundbeckfonden støtter ny dansk hjerneforskning med 228 mio. kr blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.