Tirsdag den 6. juni 2023

Kære Tove, min mest loyale ven, mine børns mor. Du forsvandt mellem hænderne på os efter endnu et stroke lignende angreb på din hjerne grundet din Gen Sygdom MELAS (læs mere om sygdommen her). Du kunne fra den 23. juni 2023 ikke længere være hjemme, så det blev fra 2018 at jeg måtte passe dig og 7 år frem.

Strokes

Det er frygteligt at blive ramt af strokes og miste en ven man har haft hele livet eller mere end 45 år, men det drejer sig også om at du skal have det godt så længe du er her, trods din svære hjerneskade og det faktum at din hjerne svinder ind.

Du er nu på Tjæreborg Ældrecenter, og det er bedst for begge parter. Tove lever i sit eget univers og mit liv er nødt til at gå videre ligeledes, dog med meget hyppige besøg.

Accept fra visse dele af familien om at leve sit liv videre er tilsyneladende ikke til stede hos alle. Til det har jeg blot en ting at sige og det må være:
Hvor blev det af at glædes over at den der er efterladt lever sit liv videre?

Forestiller man sig at jeg skal sidde i min sofa og lade livet glide forbi i stedet for at glædes ved livet?
“Skam få den der tænker ilde herom, skam jer!”

Miste sit vid

At miste sit vid er vel en af de værste ting et menneske kan udsættes for – både som det enkelte individ, men også for de pårørende til den der mister det.

Alt det man tog for givet er nu ikke mere.
De små skønne daglige drillerier.
Humøret.
Den intellektuelle samtale.
Alt det vi som er “normale” tager for givet.

Ikke noget med at drøfte næste ferie eller weekendophold med venner eller familie.
Jeg som pårørende mistede alt dette!

Og nu er der grundet den meget svære hjerneskade, demens og afasi intet tilbage af den person som engang var en humørbombe i familien.

You don’t lose friends because real friends can never be lost,
You lose people masquerading as friends and you’re better for it.

Indlægget Tjæreborg Plejehjem blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Det er aldrig nemt at beskrive egne tanker og specielt ikke når man er kendt for at “pakke følelser” lidt væk. Jeg vil dog alligevel i en række artikler her på siderne forsøge at lave et tilbageblik ud fra de korte notater jeg lavede i min digitale dagbog.

Der er ikke generelt stor sammenhæng i disse artikler og det skyldes at jeg kun noterede ned for at kunne huske forløbet for min dejlige kone. Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg gerne ville beskrive hendes og mit eget forløb i denne forfærdelige proces som en senhjerneskade giver for både den der har fået den, men også for den partner der står tilbage i choktilstand.

Jeg håber at man vil tilgive mig den kronologiske uorden der sikkert er i disse artikler / notater der ryger op på disse sider. Jeg skriver disse artikler for at andre med samme eller lignende forløb måske kan se de bestemt ikke står alene.

Det er en kamp at stå med en partner der er ramt og den er livslang med mindre man er en af dem der blot lader sig skille. Og nej jeg skal ikke gøre mig til dommer over de der vælger denne løsning, der kan være så usigeligt mange grunde til at det er hvad man som individ vælger at gøre.

Et udrag af dage med min kones sygdoms forløb

Lørdag den 29. September

Lørdag, du viser tegn på at være lidt forvirret og klager over du er svimmel. Jeg spørger om vi skal ringe til vagtlægen, hvilket du siger ikke er nødvendigt med “det går nok over når jeg har sovet”.

Du har før haft symptomer af den slags så det tænker jeg ikke nærmere over, vi ligger os derfor til at sove.

Søndag den 30. September

Søndag morgen er der ikke noget at mærke på dig, men op ad formiddagen begynder du at snuble over ordene og kan ikke udtrykke f. eks rundstykker på forståelig måde.

Du syntes stadig ikke det er nødvendigt med et opkald til vagtlægen. Jeg får dig dog overbevist om at det er en god ide at bestille en tid ved lægen til mandag.

Omkring middagstid 12.00 – 13.00 taler du lidt usammenhængende og jeg beslutter at du ikke længere har noget at sige omkring et opkald til vagtlægen.

Jeg ringer vagtlægen op og forklarer din situation for hende, beslutningen er truffet inden 30 sekunder: du skal indlægges, hurtigst muligt og en ambulance rekvireres.

Jeg følger efter i egen bil til Sydvestjysk Sygehus, hvor du indlægges på FAM (Akut modtagelsen). Her kommer du i deres CT Scanner som intet viser.

Det besluttes fra lægefaglig hold at du skal i MR Scanner også, her finder man 2 blodpropper i hjernen, en i venstre, og en i højre side.

Jeg bliver hos dig til aftenstid, hvorefter du mener jeg skal tage hjem.

Mandag den 1. Oktober

Det ser ud som om du er i bedring, men du snubler stadig over mange ord og kan ikke rigtig få dem frem.

Tirsdag den 2. Oktober

Du er stadig nogenlunde klar, men kan stadig ikke udtrykke dig på en helt forståelig måde.

Onsdag den 3. Oktober

Situationen er uændret, hverken bedre eller værre. Du modtager nu støtte fra fysioterapeut og ergoterapeut. Men går dårligt og nu kun med en rollator.

Torsdag den 4. Oktober

Stadig uændret situation.

Fredag den 5. Oktober

Fredag formiddag er du meget uklar, du er meget svimmel og kigger lidt apatisk ud i luften, du vil ikke ret gerne kommunikere.

Jeg er meget bekymret for din tilstand, hele ugen har jeg også sovet dårligt. Jeg er så bekymret og jeg græder når jeg er hjemme, dette for at du ikke skal have det underligt med det når jeg besøger dig.

Jeg vil gerne have lov at udtrykke at det ikke er nemt for mig at gennemgå mine notater, så derfor kommer det drypvis hen ad vejen.

Jeg ville gerne skrive lange artikler men jeg kan mærke at jeg bliver hensat i en tilstand fra hvor disse ting skete i 2018, og det er ikke gode minder at vende tilbage til.

Derfor skriver jeg lidt af gangen udelukkende for ikke at gøre mig selv nedtrykt over at få det ud af systemet.

You don’t lose friends because real friends can never be. lost,
You lose people masquerading as friends and you’re better for it.

Indlægget Dage hvor du forsvandt blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Tak til Unsplash & de fantastiske fotografer

Vi vil gerne rette en stor og oprigtig tak til Unsplash og alle de talentfulde fotografer, hvis billeder er anvendt på dette website.

Unsplash er kendt som internettets førende kilde til frit anvendelige billeder, drevet af kreative mennesker fra hele verden . Platformen giver adgang til smukke, stemningsfulde og professionelle fotos, som gør det muligt at skabe visuelle oplevelser af høj kvalitet – også for mindre projekter og personlige websites.

Billeder drevet af kreative skabere

Alle fotos, der benyttes her på siden, er udvalgt med stor respekt for ophavsret og kreditering.
Vi har gjort vores bedste for at kreditere samtlige fotografer korrekt og i overensstemmelse med Unsplash’ retningslinjer.

Skulle vi mod forventning have overset en kreditering eller lavet en fejl, hører vi meget gerne fra dig
Kontakt os, og vi vil naturligvis rette op på det med det samme.

Hvorfor Unsplash?

Gratis og frit anvendelige billeder
Høj kvalitet og professionelt udtryk
Kreative fotografer fra hele verden
Perfekt til websites, blogs og kreative projekter

“The internet’s source of freely usable images – powered by creators everywhere.”

Fotokreditering

Alle billeder er anvendt med respekt for de gældende licenser og krediteres efter bedste evne, fx:

Photo by [Photographer Name] on Unsplash

SEO-nøgleord

Unsplash, gratis billeder, free stock photos, royalty free images, ophavsret billeder, fotokreditering, gratis billeder til hjemmeside, stock fotos, creative commons billeder, webdesign billeder, blog billeder gratis

A big thank you to unsplash.com and all the photographers we used photos of on this website. we think we made credit to all. If not please do contact us and we certanly will do.

The internet’s source of freely-usable images. Powered by creators everywhere.

Photo by on Unsplash

Indlægget Unsplash & hjerneskadet.com blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Lørdag den 6. oktober 2018

En personlig fortælling om hjerneskade, blodpropper i hjernen og livet som pårørende.

Lørdag 6. oktober 2018 – noget er helt galt

Lørdag formiddag er du en smule mere klar, men stadig meget svimmel. Din tilstand er – gudskelov – en anelse bedre. Efter et toiletbesøg falder du med rollatoren. Det er ikke befordrende for helbredet, men umiddelbart slipper du med hudafskrabninger.

Senere på eftermiddagen tager du dig pludselig til hovedet og siger igen og igen:
“Hvad sker der? Hvad sker der?”
Du har stærke smerter, og jeg forsøger desperat at forklare personalet, at noget er helt galt – men bliver ikke taget alvorligt.

Det skal senere vise sig, at du denne lørdag fik blodprop nummer tre i hjernen.

Søndag 7. oktober 2018 – glimt af dig

Søndag formiddag er du igen mere klar, men klager fortsat over svimmelhed. Jeg oplever, at lægerne gør for lidt for at forbedre din tilstand.

Om eftermiddagen kommer Sanne og Orla – vores allerbedste venner. På overfladen virker du næsten helt til stede. Du opdager endda, at jeg går forbi og ind på din stue fra frokoststuen – noget de andre først tror er en misforståelse, men opdager er korrekt.

Efter besøget ændrer billedet sig. Du skal have hjælp til toilettet og siger, at du føler dig konfus, udmattet og meget træt i hovedet.

Du lover at ringe om aftenen – men gør det ikke. Først da jeg sender en SMS, ringer du. Du lyder nogenlunde klar… og alligevel ikke.
Du spørger ikke ind til hjemmet. Ikke til noget.
Det ville du aldrig have gjort blot en uge tidligere.

Jeg føler mig frygtelig alene, kan ikke sove og har konstant en knude i maven.
Det er ikke min Tove, der ligger på hospitalet – men en skal af dig selv

Mandag 8. oktober 2018 – frygten vokser

Du er ekstremt træt, da jeg besøger dig. Jeg deltager i stuegang med overlæge Nicolai, som fortæller, at du næste dag skal overflyttes til neurorehabilitering i Grindsted.

I dag kan du hverken stave dit eget navn eller mit.
Du kan heller ikke stave til “kaffe”.
Det er et klart tilbageskridt – og skræmmende.

Overlægen forklarer, at neurologisk kan de ikke gøre mere ved selve blodpropperne, og at funktioner kan variere fra dag til dag. Men bekymringen er enorm – både for dig som menneske og for os som familie.

Jeg melder dig ind i Hjerneskadeforeningen og forsøger at finde viden om hjerneskader, følger efter blodprop og rehabilitering.
Hjemme forsøger jeg at holde mig beskæftiget med praktiske gøremål – men tomheden er larmende.

Tirsdag 9. oktober 2018 – en ny virkelighed

Du bliver overført til Grindsted. Det er som om, du lever i en egen boble:
Nu skal vi spise. Nu skal vi have kaffe. I morgen skal jeg træne.

Overlægen fortæller dig, at han ikke forventer, at du kan fungere som dagplejer igen – måske slet ikke på arbejdsmarkedet.
Fremtiden bliver mere og mere skræmmende.

Du kan stadig ikke stave dit eget navn. Ergoterapeuten overtaler dig til at deltage i banko – god træning, tænker jeg.
Senere ringer du og fortæller, at du har to plader, men kan ikke finde ud af tallene.

Du sender mig en SMS:

“Nu jeg kan skriv”

Jeg går rundt med konstant skyldfølelse og bekymring: økonomi, hus, regninger, hverdagen – tanker jeg skammer mig over at have, mens du kæmper for dit liv.

Onsdag 10. oktober 2018 – små tegn

Brian (vores yngste søn) og jeg er på besøg. Du drikker to kopper kaffe – et lille, men vigtigt tegn
Du fortæller om din dag, gentager dig selv, men hænger alligevel sammen.

Din verden er lige nu hospitalet og nuet.
Alligevel nævner du pludselig skat og fradrag – at december skal justeres.
At du tænker frem, giver mig håb.

Du har ingen trang til at komme hjem. Måske ved din underbevidsthed, at hospitalet er det tryggeste sted lige nu.

Torsdag 11. oktober 2018 – tilbage igen

Du er i gang med ergoterapi, da jeg ankommer. Men noget er helt galt.
Talen er usammenhængende, du er konfus og fjern.

Ergoterapeuten er enig i min bekymring.
Det bliver hurtigt besluttet:
Akut retur til SVS for MR-scanning.

Vi troede, det gik fremad.
Det gjorde det ikke.

Fredag 12. oktober 2018 – sandheden rammer

Du bliver MR-scannet – først uden, siden med kontrast.
Mistanken holder stik.

Du har fået yderligere to blodpropper i hjernen.

Jeg kunne skrige.
Men det hjælper ikke.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at man burde have lyttet mere til os pårørende tidligere i forløbet.

Fortsættes…

Historien fortsætter i “Dage hvor du forsvandt – del 3”, når jeg har gennemgået alle notater.

“You don’t lose friends because real friends can never be lost.
You lose people masquerading as friends – and you’re better for it.”
— Mandy Hale

SEO-nøgleord

hjerneskade, blodprop i hjernen, slagtilfælde, neurorehabilitering, pårørende til hjerneskadet, livet efter blodprop, hjerneskade dagbog, hospital Grindsted, MR-scanning, rehabilitering efter slagtilfælde, demens og hjerneskade, ægtefælle som pårørende

Indlægget Dage hvor du forsvandt 2 blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Indledning

AMP står for Accelerated Mobile Pages og er et webformat, der er udviklet til at gøre websider hurtigere og mere enkle på mobile enheder.

På hjerneskadet.com handler AMP ikke kun om teknik. Det handler også om at gøre vigtig information lettere at læse, hurtigere at åbne og mere tilgængelig for mennesker, der måske søger viden i en svær livssituation.

Når man læser om hjerneskade, pårørende, demens, sygdomsforløb og personlige erfaringer, skal teknikken helst ikke stå i vejen. Siden skal åbne hurtigt, være overskuelig og fungere godt på mobiltelefonen.

Hvad er AMP?

AMP er en forkortelse for Accelerated Mobile Pages. Det er et open source-format, som gør det muligt at lave ekstra hurtige versioner af websider.

AMP fungerer ved, at siden bygges i en mere enkel og strømlinet version. Mange tunge elementer fjernes eller begrænses, og koden bliver optimeret, så siden kan loade hurtigere på mobil og tablet.

Det betyder, at en AMP-side ofte fremstår:

Hurtigere
Mere enkel
Mere mobilvenlig
Lettere at læse
Mindre tung at indlæse
Bedre egnet til brugere på farten

For et informationssite som hjerneskadet.com kan det være en stor fordel.

Hvorfor er AMP relevant for hjerneskadet.com?

Hjerneskadet.com er et personligt og informativt website, hvor der deles erfaringer, fortællinger og viden om livet med hjerneskade tæt inde på livet.

Mange besøgende kommer sandsynligvis fra mobiltelefonen. Det kan være pårørende, der søger svar. Det kan være mennesker, der står midt i et sygdomsforløb. Det kan være læsere, der hurtigt vil finde information om hjerneskade, demens, plejehjem, pårørenderollen eller livet efter en alvorlig diagnose.

Her er hastighed vigtig.

En langsom side kan få brugeren til at forlade siden, før indholdet overhovedet er læst. En hurtig side giver derimod bedre mulighed for, at brugeren bliver, læser videre og finder den information, der søges.

AMP og SEO

AMP i sig selv er ikke en garanti for bedre placeringer på Google. Det vigtigste er stadig godt indhold, teknisk kvalitet, mobilvenlighed, hastighed og en god brugeroplevelse.

Men AMP kan være en del af en god teknisk SEO-strategi, fordi hurtige og mobilvenlige sider ofte giver en bedre oplevelse for brugeren.

For hjerneskadet.com kan AMP derfor understøtte SEO ved at forbedre:

Sidehastighed
Mobiloplevelse
Læsevenlighed
Teknisk struktur
Brugerengagement
Tilgængelighed
Muligheden for at fastholde besøgende

God SEO handler ikke kun om at blive fundet.
Det handler også om at hjælpe brugeren, når vedkommende lander på siden.

Når indholdet handler om hjerneskade, skal siden være let at bruge

Et website om hjerneskade bør være enkelt, roligt og let at finde rundt på. Mange besøgende kan være følelsesmæssigt belastede, trætte eller på jagt efter hurtige svar.

Derfor giver det mening at fokusere på:

Korte afsnit
Tydelige overskrifter
Hurtig indlæsning
Mobilvenligt design
Letlæselig tekst
Rolig struktur
Overskuelige knapper
God kontrast
Få forstyrrende elementer

AMP kan hjælpe med netop den enkle og hurtige visning, især på mobil.

Se hjerneskadet.com med AMP

På hjerneskadet.com er der mulighed for at se siderne i AMP-format.

Denne AMP-version gør det nemmere at få adgang til indholdet hurtigt, især hvis man besøger siden fra mobiltelefon eller tablet.

AMP som en del af en moderne mobilstrategi

I dag er det ikke nok, at en hjemmeside bare kan vises på mobil. Den skal også være hurtig, brugervenlig og overskuelig.

Google arbejder med mobile-first indexing, hvilket betyder, at mobilversionen af en side spiller en central rolle i, hvordan indholdet forstås og vurderes. Derfor er det vigtigt, at et website som hjerneskadet.com fungerer godt på mobil.

AMP kan være et nyttigt supplement, men det bør ikke stå alene. Den almindelige version af siden bør også være optimeret med:

Responsivt design
Hurtig hosting
Komprimerede billeder
God caching
Rene temaer og plugins
Tydelig navigation
Gode interne links
Strukturerede overskrifter

Den bedste løsning er ikke kun AMP.
Den bedste løsning er en samlet mobilvenlig hjemmeside.

Hjerneskadet.com handler om mennesker – ikke kun teknik

Selvom AMP er teknisk, er formålet menneskeligt.

Hjerneskadet.com handler om sygdom, pårørende, livsforandringer, hjerneskade og de erfaringer, der følger med, når livet ændrer sig brat.

Når teknikken fungerer, kan læseren bedre koncentrere sig om indholdet.

Det er særligt vigtigt på et site, hvor indholdet kan have stor personlig betydning for læseren.

En hurtig side kan virke som en lille ting.
Men for en pårørende, der søger svar, kan en overskuelig og lettilgængelig side gøre en reel forskel.

Konklusion

AMP kan være en værdifuld del af hjerneskadet.com, fordi det hjælper med at skabe hurtigere, mere enkle og mere mobilvenlige sider.

Det er ikke AMP alene, der skaber god SEO. Det gør kombinationen af stærkt indhold, teknisk kvalitet, mobilvenlighed, hastighed og brugeroplevelse.

For hjerneskadet.com giver AMP især mening, fordi siden formidler vigtig viden og personlige erfaringer til mennesker, der ofte søger information i en sårbar situation.

Når indholdet er vigtigt, skal adgangen til det være nem.

Derfor giver AMP god mening på hjerneskadet.com.

#⃣ Hashtags

#AMP #Hjerneskadet #HjerneskadetCom #SEO #MobilSEO #WordPress #Brugeroplevelse #HjemmesideOptimering #Pårørende #Hjerneskade #DigitalTilgængelighed

Indlægget AMP og hjerneskadet.com blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Top Photo by Stefan Spassov on Unsplash

💔 Ensomhed midt i tosomheden – når hjerneskade ændrer parforholdet

Indledning

Jeg har altid haft svært ved at beskrive mine egne tanker. Endnu sværere har jeg haft ved at vise for mange følelser. Når man gennem livet har været kendt for at “pakke følelserne lidt væk”, kan det være både sårbart og uoverskueligt pludselig at skulle sætte ord på det, der gør ondt.

Alligevel vil jeg forsøge.

Denne artikel handler om ensomhed midt i tosomheden. Om at være gift, være to, være pårørende – og alligevel føle sig alene. Ikke fordi kærligheden nødvendigvis er væk. Ikke fordi den anden har gjort noget forkert. Men fordi en hjerneskade kan ændre kommunikationen, nærheden og samlivet på en måde, som er svær at forklare for mennesker, der ikke selv har stået i det.

I mit tilfælde handler det om min kone gennem mere end 40 år. Hun er ramt af flere blodpropper i hjernen og har diagnosen MELAS. Det har ændret vores liv, vores hverdag og vores måde at være sammen på.

🧠 Når ens partner bliver hjerneskadet

At være pårørende til en hjerneskadet ægtefælle er en livsopgave, man sjældent er forberedt på.

Hjerneskade kan opstå efter blodprop, hjerneblødning, ulykke, sygdom eller andre alvorlige tilstande. Uanset årsagen kan følgerne være omfattende. Det handler ikke kun om fysiske begrænsninger. Det handler også om personlighed, hukommelse, energi, samtale, følelser, overblik og nærvær.

For den ramte er det naturligvis en tragedie.
Men for den pårørende forandres livet også.

Man bliver ægtefælle, hjælper, koordinator, støtteperson, praktisk ansvarlig, omsorgsperson og ofte den, der skal holde sammen på det hele.

Og midt i alt det kan ensomheden komme snigende.

💔 At være ensom, selvom man er to

Det kan lyde mærkeligt, at man kan føle sig ensom, når man bor sammen med sin partner. Men ensomhed handler ikke kun om at være fysisk alene.

Man kan godt være to i samme rum og alligevel savne den anden.

Det er vigtigt for mig at sige, at min kone ikke har skyld i den ensomhed, jeg oplever. Hun er uskyldig i det hele. Hun har ikke valgt sin sygdom. Hun har ikke valgt sin hjerneskade. Hun har ikke valgt, at samtaler, nærhed og hverdag skulle forandre sig.

Men virkeligheden er, at hjerneskaden har ændret meget.

Det er ikke kun de praktiske opgaver, der slider. Det er ikke kun hjemmet, arbejdet, kontakten til familie, venner og alt det, der skal fungere i hverdagen.

Det sværeste er ofte det, der ikke kan ses udefra.

Det er samtalen.
Det er kommunikationen.
Det er den følelsesmæssige kontakt.
Det er savnet af at kunne tale sammen som før.

🗣️ Når samtalen forsvinder

Før hjerneskaden kunne man tale om alt muligt. Hverdagen, familien, følelser, verdenssituationen, fremtiden, minderne, sorgerne, glæderne og alt det indimellem.

Men når en hjerneskade ændrer den ene part, ændrer samtalen sig også.

Man kan måske stadig tale om praktiske ting:

✅ Hvad skal vi spise?
✅ Hvornår skal vi afsted?
✅ Har du taget medicin?
✅ Hvem kommer på besøg?
✅ Hvad skal der handles?

Men den dybere samtale kan være svær eller næsten umulig.

Og det er dér, ensomheden rammer.

For man savner ikke kun ordene.
Man savner det menneske, man delte dem med.

Man savner at blive mødt i tankerne.
Man savner at kunne vende livet med sin partner.
Man savner modspillet, varmen, humoren, forståelsen og den stille følelse af at være to om det hele.

👫 To sammen – men alligevel alene

“To sammen, men alligevel alene” kan lyde som en mærkelig sætning. Men for mange pårørende til en hjerneskadet partner er det en meget præcis beskrivelse.

Man er ikke single.
Man er ikke alene i klassisk forstand.
Men man kan alligevel føle sig dybt ensom.

Ensomheden kan til tider være så stærk, at den næsten kan mærkes fysisk. Som en tyngde i kroppen. Som en stilhed, der fylder rummet. Som en sorg, man ikke helt ved, hvor man skal placere.

Det er ikke en bebrejdelse.
Det er en konstatering.

Når man mister den ligeværdige samtale i parforholdet, mister man noget meget grundlæggende. Ikke nødvendigvis kærligheden, men noget af den gensidighed, som før bar relationen.

❤️ Kærlighed og sorg kan eksistere samtidig

Som pårørende kan man godt elske sin partner og samtidig sørge over det, der er forsvundet.

Det kan være svært at indrømme, fordi man hurtigt kan få dårlig samvittighed. Man tænker måske:

“Jeg burde være stærk.”
“Jeg burde ikke føle sådan.”
“Det er jo min partner, der er syg.”
“Jeg har ikke ret til at klage.”

Men følelser fungerer ikke sådan.

Sorg og kærlighed kan godt bo i det samme menneske.
Omsorg og udmattelse kan godt eksistere samtidig.
Loyalitet og ensomhed kan godt være til stede på samme tid.

Det gør ikke den pårørende kold.
Det gør den pårørende menneskelig.

⚠️ Stress som pårørende

Når man lever med en hjerneskadet ægtefælle eller partner, er man ofte konstant på vagt.

Man holder øje.
Man lytter efter.
Man vurderer.
Man planlægger.
Man forsøger at være på forkant.

Er hun tilpas?
Har jeg overset noget?
Er der risiko for fald?
Er hun forvirret?
Er der noget galt?
Hvad sker der i morgen?

Den form for konstant opmærksomhed kan skabe et højt stressniveau. Ikke nødvendigvis et stressniveau, andre kan se, men et indre alarmberedskab, der sjældent holder fri.

Det er en af de svære følgevirkninger ved at være pårørende.

Man lever ikke kun sit eget liv.
Man lever også med ansvaret for et andet menneskes skrøbelighed.

🌙 Søvn, tankemylder og udmattelse

En af de ting, jeg selv har haft svært ved, er manglen på søvn.

Når man ikke sover ordentligt, bliver alt sværere. Bekymringerne vokser. Tålmodigheden bliver mindre. Tankemylderet fylder mere. Ensomheden bliver stærkere.

Søvnmangel slider på et menneske. Over tid kan det føles som en langsom nedbrydning af overskud, humør og livskraft.

Når man som pårørende aldrig rigtig føler sig udhvilet, bliver hverdagen tungere. Man kan godt fungere udadtil, men indeni kan man være træt på en måde, der er svær at forklare.

🧩 Det usynlige tab i parforholdet

Når en partner bliver hjerneskadet, mister man ikke nødvendigvis personen fuldstændigt. Men man kan miste dele af det forhold, man havde før.

Det kan være:

🔹 Den dybe samtale
🔹 Den gensidige støtte
🔹 Den følelsesmæssige varme
🔹 Den spontane humor
🔹 Det intime nærvær
🔹 Fælles planer
🔹 Den naturlige ligeværdighed
🔹 Følelsen af at være to om livet

Det er et usynligt tab, fordi personen stadig er der. Andre kan se, at man stadig er gift. At man (måsek, dog ikke længere i mit tilfælde) stadig bor sammen. At man stadig er to.

Men de ser ikke nødvendigvis det, der er forsvundet mellem jer.

🤝 Til andre pårørende

Hvis du selv lever sammen med en partner med hjerneskade, ved du måske præcis, hvad jeg skriver om.

Du kender måske følelsen af at være stærk udadtil og ensom indadtil. Du kender måske den dårlige samvittighed. Du kender måske trætheden, bekymringen og savnet af den person, din partner engang var.

Du er ikke alene om at føle sådan.

Det betyder ikke, at du elsker mindre.
Det betyder ikke, at du svigter.
Det betyder ikke, at du er et dårligt menneske.

Det betyder, at du står i noget svært.

✅ Opsummering

Ensomhed midt i tosomheden er en af de sværeste følelser at sætte ord på. For hvordan forklarer man, at man føler sig alene, når man stadig er sammen med den, man elsker?

Når hjerneskade rammer et parforhold, rammer den ikke kun den syge. Den rammer også samlivet, samtalen, hverdagen og den pårørendes indre liv.

For mig handler denne artikel ikke om bebrejdelse. Den handler om ærlighed.

Det er ensomt at savne samtalen.
Det er ensomt at være på vagt hele tiden.
Det er ensomt at bære ansvar, sorg og kærlighed på samme tid.

Men måske kan det hjælpe at sige det højt.
Måske kan det hjælpe andre pårørende til at føle sig lidt mindre alene.

Har du selv erfaringer med ensomhed som pårørende til en hjerneskadet partner, er du meget velkommen til at kommentere indlægget eller skrive til mig på:

info@hjerneskadet.com

 nøgleord

#️⃣ Hashtags

#Hjerneskade #Pårørende #Ensomhed #Parforhold #MELAS #Omsorg #Sorg #Hjerneskadet #PårørendeLiv #MentalBelastning #HjerneskadetCom

Indlægget Ensomhed midt i tosomheden blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Top Photo by Anshita Nair on Unsplash

Indlægget Lige ud og Frem med Henrik From blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Top Photo by Robina Weermeijer on Unsplash

Afasi – når sproget bliver ramt efter en hjerneskade

Indledning

Afasi er en sprogforstyrrelse, der kan opstå efter en hjerneskade. Det betyder, at en person kan få svært ved at tale, forstå tale, læse, skrive eller finde de rigtige ord.

Afasi skyldes skade eller sygdom i hjernens sprogområder og ses hyppigst i forbindelse med apopleksi, altså blodprop eller blødning i hjernen. Afasi kan dog også opstå ved andre hjerneskader, hjernetumor, demens eller andre sygdomme i hjernen.

Det er vigtigt at understrege én ting fra begyndelsen:

Mennesker med afasi er ikke dumme, tossede eller mindre intelligente.
De har en skade, der påvirker sproget – ikke deres værdi som menneske.

Hvad er afasi?

Afasi betyder, at sproget er blevet påvirket. Det kan ramme både det talte og det skrevne sprog.

En person med afasi kan have problemer med:

At tale
At forstå, hvad andre siger
At læse
At skrive
At finde de rigtige ord
At føre en samtale
At bruge tal, numre eller regning
At sige navne på personer, ting eller steder

Afasi kan være mild, moderat eller svær. Hos nogle er det kun enkelte dele af sproget, der er påvirket. Hos andre kan kommunikationen være meget vanskelig.

Nogle kan forstå meget, men har svært ved at få ordene frem. Andre kan tale flydende, men har svært ved at forstå indholdet i det, der bliver sagt. Afasi er derfor ikke ens fra person til person.

Hvorfor opstår afasi?

Afasi opstår altid som følge af en skade eller sygdom i hjernen. Det er oftest hjernens sprogområder, der er ramt.

De mest almindelige årsager kan være:

Blodprop i hjernen
Hjerneblødning
Apopleksi
Hovedtraume
Hjernetumor
Infektion i hjernen
Demens eller anden sygdom i hjernen

Ifølge National Aphasia Association er afasi en kommunikationsforstyrrelse, der kan påvirke tale, forståelse, læsning og skrivning efter en hjerneskade.

Forskellige former for afasi

Afasi kan vise sig på forskellige måder. Det afhænger blandt andet af, hvor i hjernen skaden sidder, og hvor omfattende skaden er.

Ekspressiv afasi

Ved ekspressiv afasi har personen ofte svært ved at udtrykke sig. Tankerne kan være der, men ordene kommer ikke rigtigt frem.

Personen kan måske forstå meget, men tale langsomt, hakkende eller med korte sætninger.

Det kan være meget frustrerende, fordi man godt ved, hvad man vil sige – men ikke kan få det sagt.

Impressiv eller sensorisk afasi

Ved impressiv afasi kan personen have svært ved at forstå, hvad andre siger. Talen kan nogle gange lyde flydende, men indholdet kan være forvirret eller svært at følge.

Personen kan selv opleve, at kommunikationen giver mening, mens omgivelserne har svært ved at forstå det sagte.

Sundhed.dk beskriver, at skader forskellige steder i hjernen kan give forskellige sprogforstyrrelser, for eksempel problemer med at forstå tale eller problemer med selv at tale.

Global afasi

Global afasi er en mere omfattende form for afasi, hvor både forståelse og tale kan være hårdt ramt.

Her kan det være meget svært at kommunikere med ord. Personen kan dog stadig have glæde af mimik, billeder, gestik, berøring, øjenkontakt og rolig støtte.

Anomisk afasi

Ved anomisk afasi er det især ordmobiliseringen, der er svær. Personen kan have svært ved at finde navne på ting, personer eller steder.

Man kan måske beskrive genstanden, men ikke finde selve ordet.

For eksempel kan man sige:
“Den der ting, man skriver med”
i stedet for
“blyant”.

Sproget er en vigtig del af hverdagen

Sprog er en stor del af vores dagligdag. Vi bruger sproget til at tale med andre, læse beskeder, forstå nyheder, skrive mails, købe ind, håndtere penge, tage beslutninger og formulere tanker.

Når sproget bliver ramt, bliver mange almindelige ting pludselig svære.

En person med afasi kan have problemer med:

At føre en almindelig samtale
At tale i selskab
At forstå tale i støjende omgivelser
At læse en bog, avis eller besked
At forstå tv, radio eller nyheder
At skrive en besked eller udfylde en formular
At tale i telefon
At huske navne
At forstå vittigheder
At regne eller håndtere penge
At sige sit eget navn eller familiemedlemmers navne

Det, der før var let, kan nu kræve stor koncentration, tid og energi.

Afasi påvirker mere end sproget

Afasi handler ikke kun om ord. Det påvirker også identitet, selvværd, relationer og livskvalitet.

Mange med afasi oplever:

Frustration
Usikkerhed
Træthed
Ensomhed
Sorg
Afmagt
Social tilbagetrækning
Frygt for at blive misforstået

Det kan være svært at deltage i samtaler, familiesammenkomster eller sociale aktiviteter, når sproget ikke fungerer som før.

Mennesker med afasi kan derfor have brug for ekstra tålmodighed, tid og støtte fra omgivelserne.

Afasi og pårørende

Når et menneske får afasi, rammes de pårørende også. Familien skal ofte lære en ny måde at kommunikere på.

Det kan være svært for ægtefælle, børn, venner og kollegaer at forstå, hvorfor samtalen ikke længere fungerer som før.

Gode råd til pårørende:

Tal langsomt og tydeligt
Brug korte sætninger
Stil ét spørgsmål ad gangen
Giv personen tid til at svare
Undgå at rette hele tiden
Brug billeder, mimik og gestik
Skriv nøgleord ned
Skab ro omkring samtalen
Vis respekt og tålmodighed
Tal til personen som et voksent menneske

Det vigtigste er ikke, at samtalen bliver perfekt.
Det vigtigste er, at personen bliver mødt med respekt.

Afasi er ikke det samme som manglende intelligens

En af de største misforståelser om afasi er, at personen ikke forstår noget eller har mistet sin intelligens.

Det er forkert.

Afasi er en sprogforstyrrelse. Det betyder, at adgangen til sproget er beskadiget eller forstyrret. Tanker, følelser, erfaringer og personlighed kan stadig være der, selv om ordene ikke kommer rigtigt ud.

Derfor bør man aldrig tale ned til et menneske med afasi.

Man skal tale roligt, tydeligt og respektfuldt.

Kan afasi behandles?

Mange mennesker med afasi kan få hjælp gennem taleundervisning, genoptræning og kommunikationsstrategier.

En logopæd eller talepædagog kan hjælpe med at vurdere, hvilke dele af sproget der er ramt, og hvilke kommunikationsmuligheder der stadig er stærke.

Træning kan blandt andet fokusere på:

Tale
Forståelse
Læsning
Skrivning
Ordmobilisering
Brug af billeder
Alternative kommunikationsformer
Samtaleteknikker
Støtte til pårørende

Afasi-gruppe.dk skriver, at personer med afasi kan have problemer med at tale, forstå, læse og skrive, men at undervisning gradvist kan forbedre mulighederne for at kommunikere – også selv om det er længe siden, skaden er sket.

Livet med afasi

Livet med afasi kan være svært, men det betyder ikke, at livet er slut.

Mange finder nye måder at kommunikere på. Det kan være gennem billeder, kropssprog, korte ord, apps, skriveblok, tegninger, pegetavler eller faste rutiner.

Det kan også hjælpe at møde andre med afasi. Mennesker, der selv har afasi, forstår ofte hinanden på en særlig måde – også uden mange ord.

Fællesskab kan gøre en stor forskel.

Opsummering

Afasi er en sprogforstyrrelse efter en hjerneskade. Den kan påvirke tale, forståelse, læsning, skrivning og evnen til at finde ord.

Afasi kan være mild eller meget alvorlig. Den kan gøre kommunikationen svær, men den gør ikke personen mindre intelligent eller mindre værd.

For mennesker med afasi er støtte, tålmodighed og respekt helt afgørende.

For pårørende handler det om at lære nye måder at kommunikere på og forstå, at personen stadig er der – også når sproget svigter.

Afasi rammer sproget.
Ikke menneskets værdi.

#⃣ Hashtags

#Afasi #Hjerneskade #Apopleksi #Sprogforstyrrelse #Pårørende #Hjerneskadet #HjerneskadetCom #Taleproblemer #Kommunikation #Genoptræning

Indlægget Hvad er afasi? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Indlægget hjerneskadet.dk Youtube Kanal blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Sex og seksualitet

Top Photo Courtesy of Michael Prewett unsplash.com

Hjerneskade kan forårsage en række fysiske, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, som kan påvirke forskellige aspekter af en hjerneskade overlevendes sexliv. Deres interesse for sex kan ændres, eller de kan ikke længere være i stand til at engagere sig i seksuelle aktiviteter som de gjorde før deres skade.

Køn er undertiden opdelt i en række aspekter, for eksempel: seksuel funktion, der vedrører det fysiske aspekt af køn (såsom seksuel ophidselse, samleje og orgasme) og seksuel velvære, der vedrører det følelsesmæssige og psykologiske aspekt af køn (såsom seksuel tilfredshed).

Der er en række seksuelle problemer forårsaget af de fysiske, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige virkninger af hjerneskade, som er fælles for personer uanset deres køn. På grund af typiske forskelle i fysiologi og seksuel adfærd kan mænd og kvinder dog have forskellige seksuelle problemer.
Virkning af seksuelle problemer på seksuelle partnere

Seksuelle aktiviteter udføres ofte med en partner. Den seksuelle partner er derfor også ofte ramt af seksuelle problemer, som opleves af hjerneskade overlevende.

Overleverens virkninger kan få partneren til ikke længere at være seksuelt interesseret, vækket eller tilfreds. Dette kan ofte fremkalde følelser af skyld, forvirring og seksuel frustration, hvilket kan være særdeles forstyrrende, hvis de ikke føler sig ude af stand til at tale offentligt over for sådanne følelser. Dette kan igen påvirke forholdet i sig selv.

Omvendt kan en overlevende med hjerneskade miste interessen for deres seksuelle partner, for eksempel hvis de ikke kan huske vigtige øjeblikke af intimitet eller ikke længere er interesseret i sex. Dette kan være dybt forstyrrende for en seksuel partner, der stadig er seksuelt interesseret i overlevende og ønsker at være intim med dem. Mislykkede forsøg på at vække eller engagere overlevende kan få partneren til at stille spørgsmål som en passende elsker.

Den seksuelle partner kan også kæmpe for at tilfredsstille eller ikke længere nyde tempoet i seksuelle aktiviteter, hvis den overlevende har udviklet en forandring i deres seksualitet eller har udviklet forskellige seksuelle interesser. En overordnet personlighedsændring hos den overlevende kan være særligt foruroligende, da partneren måske føler at de er i et seksuelt forhold til en person, de ikke længere har de samme seksuelle følelser som før skaden.
Behandling af seksuelle problemer

Køn er et emne, som folk ofte føler sig flov over for at snakke om, da det er et meget personligt og følsomt aspekt af vores liv. Men seksuel aktivitet er både vigtig og helt naturlig, og fagfolk vil være bekendt med at støtte patienter med en række seksuelle problemer. Det er derfor vigtigt, at hjerneskader overlevende og deres seksuelle partnere føler sig i stand til at diskutere og søge støtte med seksuelle problemer.

Der er en række forskellige fagfolk, der kan hjælpe med seksuelle problemer efter hjerneskade, afhængigt af problemets karakter, såsom kliniske neuropsykologer, psykoseksuel rådgivning og sexterapeuter.

Afhængigt af årsagen til seksuel vanskelighed kan nogle mennesker drage fordel af at tage medicin eller hormonbehandling for at forbedre deres seksuelle funktion. Enhver behandling af medicin bør diskuteres med din læge eller neurolog, da de vil være i stand til at fortælle dig, om medicin eller hormonbehandling er en passende mulighed, afhængigt af en række faktorer, som f.eks. Hvad der ligger til grund for dine seksuelle problemer, eller om du er allerede tager medicin. Udover det rent kliniske i denne artikel, vil jeg sige at det er en meget svær samtale at skulle starte. Specielt når du kan se og høre at din partner ingen interesse har i seksualitet, samleje eller anden seksuel omgang.

En partner til sex uden for ægteskab er en mulighed, men hvor finder man lige en som syntes det er acceptabelt? Og kan affinde sig med at det man søger defacto kun er varme, berøringer, ømhed og ikke mindst sex? Jeg kan ikke finde en der syntes det er en fed mulighed, og jeg tror faktisk heller ikke andre i min situation er lykkedes med dette.. Jeg vil dog gerne høre fra andre om det er lykkedes for dem. Efterlad gerne din kommentar, i kommentarfeltet længere ned på siden. Jeg ser frem til at få reaktioner på et så kontroversielt spørgsmål.

John Grandt, Gift med Tove Marie Thomsen som er hjerneskadet.

Indlægget Sex efter hjerneskade den svære samtale blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.