Tirsdag den 6. juni 2023

Kære Tove, min mest loyale ven, mine børns mor. Du forsvandt mellem hænderne på os efter endnu et stroke lignende angreb på din hjerne grundet din Gen Sygdom MELAS (læs mere om sygdommen her). Du kunne fra den 23. juni 2023 ikke længere være hjemme, så det blev fra 2018 at jeg måtte passe dig og 7 år frem.

Strokes

Det er frygteligt at blive ramt af strokes og miste en ven man har haft hele livet eller mere end 45 år, men det drejer sig også om at du skal have det godt så længe du er her, trods din svære hjerneskade og det faktum at din hjerne svinder ind.

Du er nu på Tjæreborg Ældrecenter, og det er bedst for begge parter. Tove lever i sit eget univers og mit liv er nødt til at gå videre ligeledes, dog med meget hyppige besøg.

Accept fra visse dele af familien om at leve sit liv videre er tilsyneladende ikke til stede hos alle. Til det har jeg blot en ting at sige og det må være:
Hvor blev det af at glædes over at den der er efterladt lever sit liv videre?

Forestiller man sig at jeg skal sidde i min sofa og lade livet glide forbi i stedet for at glædes ved livet?
“Skam få den der tænker ilde herom, skam jer!”

Miste sit vid

At miste sit vid er vel en af de værste ting et menneske kan udsættes for – både som det enkelte individ, men også for de pårørende til den der mister det.

Alt det man tog for givet er nu ikke mere.
De små skønne daglige drillerier.
Humøret.
Den intellektuelle samtale.
Alt det vi som er “normale” tager for givet.

Ikke noget med at drøfte næste ferie eller weekendophold med venner eller familie.
Jeg som pårørende mistede alt dette!

Og nu er der grundet den meget svære hjerneskade, demens og afasi intet tilbage af den person som engang var en humørbombe i familien.

You don’t lose friends because real friends can never be lost,
You lose people masquerading as friends and you’re better for it.

Indlægget Tjæreborg Plejehjem blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Det er aldrig nemt at beskrive egne tanker og specielt ikke når man er kendt for at “pakke følelser” lidt væk. Jeg vil dog alligevel i en række artikler her på siderne forsøge at lave et tilbageblik ud fra de korte notater jeg lavede i min digitale dagbog.

Der er ikke generelt stor sammenhæng i disse artikler og det skyldes at jeg kun noterede ned for at kunne huske forløbet for min dejlige kone. Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg gerne ville beskrive hendes og mit eget forløb i denne forfærdelige proces som en senhjerneskade giver for både den der har fået den, men også for den partner der står tilbage i choktilstand.

Jeg håber at man vil tilgive mig den kronologiske uorden der sikkert er i disse artikler / notater der ryger op på disse sider. Jeg skriver disse artikler for at andre med samme eller lignende forløb måske kan se de bestemt ikke står alene.

Det er en kamp at stå med en partner der er ramt og den er livslang med mindre man er en af dem der blot lader sig skille. Og nej jeg skal ikke gøre mig til dommer over de der vælger denne løsning, der kan være så usigeligt mange grunde til at det er hvad man som individ vælger at gøre.

Et udrag af dage med min kones sygdoms forløb

Lørdag den 29. September

Lørdag, du viser tegn på at være lidt forvirret og klager over du er svimmel. Jeg spørger om vi skal ringe til vagtlægen, hvilket du siger ikke er nødvendigt med “det går nok over når jeg har sovet”.

Du har før haft symptomer af den slags så det tænker jeg ikke nærmere over, vi ligger os derfor til at sove.

Søndag den 30. September

Søndag morgen er der ikke noget at mærke på dig, men op ad formiddagen begynder du at snuble over ordene og kan ikke udtrykke f. eks rundstykker på forståelig måde.

Du syntes stadig ikke det er nødvendigt med et opkald til vagtlægen. Jeg får dig dog overbevist om at det er en god ide at bestille en tid ved lægen til mandag.

Omkring middagstid 12.00 – 13.00 taler du lidt usammenhængende og jeg beslutter at du ikke længere har noget at sige omkring et opkald til vagtlægen.

Jeg ringer vagtlægen op og forklarer din situation for hende, beslutningen er truffet inden 30 sekunder: du skal indlægges, hurtigst muligt og en ambulance rekvireres.

Jeg følger efter i egen bil til Sydvestjysk Sygehus, hvor du indlægges på FAM (Akut modtagelsen). Her kommer du i deres CT Scanner som intet viser.

Det besluttes fra lægefaglig hold at du skal i MR Scanner også, her finder man 2 blodpropper i hjernen, en i venstre, og en i højre side.

Jeg bliver hos dig til aftenstid, hvorefter du mener jeg skal tage hjem.

Mandag den 1. Oktober

Det ser ud som om du er i bedring, men du snubler stadig over mange ord og kan ikke rigtig få dem frem.

Tirsdag den 2. Oktober

Du er stadig nogenlunde klar, men kan stadig ikke udtrykke dig på en helt forståelig måde.

Onsdag den 3. Oktober

Situationen er uændret, hverken bedre eller værre. Du modtager nu støtte fra fysioterapeut og ergoterapeut. Men går dårligt og nu kun med en rollator.

Torsdag den 4. Oktober

Stadig uændret situation.

Fredag den 5. Oktober

Fredag formiddag er du meget uklar, du er meget svimmel og kigger lidt apatisk ud i luften, du vil ikke ret gerne kommunikere.

Jeg er meget bekymret for din tilstand, hele ugen har jeg også sovet dårligt. Jeg er så bekymret og jeg græder når jeg er hjemme, dette for at du ikke skal have det underligt med det når jeg besøger dig.

Jeg vil gerne have lov at udtrykke at det ikke er nemt for mig at gennemgå mine notater, så derfor kommer det drypvis hen ad vejen.

Jeg ville gerne skrive lange artikler men jeg kan mærke at jeg bliver hensat i en tilstand fra hvor disse ting skete i 2018, og det er ikke gode minder at vende tilbage til.

Derfor skriver jeg lidt af gangen udelukkende for ikke at gøre mig selv nedtrykt over at få det ud af systemet.

You don’t lose friends because real friends can never be. lost,
You lose people masquerading as friends and you’re better for it.

Indlægget Dage hvor du forsvandt blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Apopleksi kaldes også stroke eller slagtilfælde. Det er en akut tilstand, som opstår, når blodforsyningen til en del af hjernen pludselig bliver afbrudt, eller når et blodkar i hjernen brister.

I de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. En mindre del skyldes en hjerneblødning. Begge tilstande kan skade hjernecellerne og medføre alvorlige følger.

Apopleksi kræver øjeblikkelig behandling. Jo hurtigere den ramte kommer på hospitalet, desto større er muligheden for at begrænse hjerneskaden.

Topfoto: Bret Kavanaugh på Unsplash

Mistanke om apopleksi? Ring straks 112

Symptomerne på apopleksi opstår typisk pludseligt. Vent ikke på, at symptomerne går over, og kontakt ikke først egen læge eller lægevagten.

Ring straks 112 – hvert minut tæller.

Husk de tre ord:

STRÆK

Bed personen strække begge arme frem. Hvis den ene arm synker, eller personen ikke kan løfte den, kan det være tegn på stroke.

SNAK

Bed personen gentage en enkel sætning. Hvis talen er usammenhængende, utydelig eller pludselig forandret, skal du reagere.

SMIL

Bed personen smile. Hvis den ene side af ansigtet hænger, kan det være tegn på stroke.

STRÆK – SNAK – SMIL: Ring 112 ved bare ét tegn.

Blodprop eller blødning i hjernen

Apopleksi dækker hovedsageligt over to forskellige tilstande:

Blodprop i hjernen – iskæmisk stroke

Omkring 85 procent af alle tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop. Blodproppen blokerer et blodkar, så en del af hjernen ikke får tilstrækkeligt blod og ilt.

Blodproppen kan være dannet i hjernens egne blodkar. Den kan også komme fra hjertet eller fra større blodkar på halsen og derefter blive ført med blodet til hjernen.

Hjerneblødning – hæmoragisk stroke

Omkring 15 procent af tilfældene skyldes en blødning. Her brister et blodkar, så blodet trænger ud i eller omkring hjernevævet.

Blødningen kan både beskadige hjernevævet direkte og skabe et øget tryk inde i kraniet.

Hvordan afgøres det, om der er tale om en blodprop eller blødning?

Symptomerne kan være næsten ens, uanset om apopleksien skyldes en blodprop eller en blødning. Derfor kan man ikke afgøre årsagen alene ud fra symptomerne.

På hospitalet bliver hjernen undersøgt med en CT-scanning eller i nogle tilfælde en MR-scanning. Scanningen hjælper lægerne med at afgøre, om der er tale om en blodprop eller en blødning, og hvilken behandling der kan være relevant.

Det er vigtigt at kende forskellen, fordi behandlingen af en blodprop og en hjerneblødning ikke er den samme.

Hvad sker der i hjernen?

Hjerneceller har brug for en konstant forsyning af blod, ilt og næringsstoffer. Hvis blodforsyningen bliver afbrudt, begynder cellerne hurtigt at fungere dårligere og kan tage varig skade.

Hvilke symptomer den ramte får, afhænger blandt andet af:

• Hvor i hjernen skaden sidder.
• Hvor stort et område der er berørt.
• Hvor længe blodforsyningen har været afbrudt.
• Om andre blodkar kan hjælpe med blodforsyningen.
• Hvor hurtigt behandlingen bliver sat i gang.

Forskellige områder af hjernen styrer forskellige funktioner. Derfor kan nogle få problemer med tale og sprog, mens andre især bliver ramt på bevægelse, syn, hukommelse eller balance.

Hvilke symptomer kan apopleksi give?

Symptomer på apopleksi opstår ofte i løbet af sekunder eller minutter. De rammer tit den ene side af kroppen.

Typiske symptomer kan være:

• Pludselig lammelse eller svaghed i en arm.
• Pludselig lammelse eller svaghed i et ben.
• En hængende mundvig.
• Talebesvær eller utydelig tale.
• Problemer med at forstå, hvad andre siger.
• Pludselige synsforstyrrelser eller synstab.
• Problemer med balance og koordination.
• Pludselig svimmelhed.
• Synkebesvær.
• Føleforstyrrelser i den ene side af kroppen.
• Forvirring eller ændret bevidsthed.
• Pludselig og meget kraftig hovedpine, særligt ved nogle hjerneblødninger.

Der er ikke altid smerter forbundet med en blodprop i hjernen. Fravær af smerter betyder derfor ikke, at tilstanden er ufarlig.

Hvad er TIA?

Nogle mennesker oplever symptomer, der forsvinder igen efter kort tid. Det kan være et forbigående iskæmisk anfald, som også kaldes TIA eller TCI.

Selvom symptomerne går over, skal de tages alvorligt. Et forbigående anfald kan være et advarselstegn om en kommende blodprop i hjernen.

Ring 112 ved pludselige symptomer – også hvis de begynder at forsvinde igen.

Hvorfor får man apopleksi?

Der findes ikke altid én enkelt forklaring. Risikoen kan skyldes en kombination af alder, arvelige forhold, sygdomme og livsstil.

Vigtige risikofaktorer er blandt andet:

• Forhøjet blodtryk.
• Atrieflimren og andre former for uregelmæssig hjerterytme.
• Åreforkalkning.
• Rygning.
• Diabetes.
• Forhøjet kolesterol.
• Fysisk inaktivitet.
• Overvægt.
• Et stort alkoholforbrug.
• Tidligere TIA eller apopleksi.
• Hjerte-kar-sygdom.
• Stigende alder.

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en af de vigtigste påvirkelige risikofaktorer. Det belaster blodkarrene og øger risikoen for både blodprop og blødning i hjernen.

Atrieflimren

Ved atrieflimren slår hjertet uregelmæssigt. Det kan medføre, at der dannes blodpropper i hjertet, som kan blive ført videre til hjernen.

Rygning

Rygning skader blodkarrene og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Et rygestop er derfor en vigtig del af forebyggelsen.

Diabetes og forhøjet kolesterol

Både diabetes og forhøjet kolesterol kan medvirke til åreforkalkning og dermed øge risikoen for stroke.

Hvordan behandles apopleksi?

Behandlingen afhænger af, om der er tale om en blodprop eller en blødning, hvor skaden sidder, hvornår symptomerne begyndte, og patientens øvrige helbred.

Behandling af en blodprop i hjernen

Nogle patienter kan få trombolyse, som er medicin, der hjælper med at opløse blodproppen. Behandlingen skal normalt gives hurtigt efter symptomernes begyndelse, og patienten skal opfylde bestemte kriterier.

Ved en større blodprop i et af hjernens store blodkar kan trombektomi komme på tale. Her fører lægerne et tyndt kateter gennem et blodkar og fjerner blodproppen mekanisk.

Trombektomi kan i udvalgte tilfælde anvendes senere end trombolyse, men vurderingen afhænger blandt andet af scanninger, symptomernes sværhedsgrad og tidspunktet for deres begyndelse.

Behandling af en hjerneblødning

Ved en hjerneblødning forsøger lægerne blandt andet at begrænse blødningen og trykket på hjernen. Behandlingen kan omfatte regulering af blodtrykket og ophævelse af virkningen af blodfortyndende medicin.

I udvalgte tilfælde kan en operation eller anden specialiseret behandling være nødvendig.

Forebyggelse af en ny apopleksi

Efter den akutte behandling undersøger lægerne, hvorfor apopleksien opstod. Formålet er at mindske risikoen for endnu en blodprop eller blødning.

Undersøgelserne kan blandt andet omfatte:

• Måling af blodtryk.
• Blodprøver.
• Undersøgelse af hjerterytmen.
• Scanning af hjernen og blodkarrene.
• Ultralyd af halspulsårerne.
• Undersøgelse af hjertet.

Den forebyggende behandling tilpasses den enkelte. Den kan eksempelvis bestå af:

• Blodpladehæmmende medicin efter visse blodpropper.
• Antikoagulerende medicin ved blandt andet atrieflimren.
• Blodtrykssænkende behandling.
• Kolesterolsænkende medicin.
• Behandling af diabetes.
• Rygestop.
• Motion og ændrede kostvaner.
• Operation af en betydelig forsnævring i halspulsåren hos udvalgte patienter.

Man må aldrig selv begynde på blodfortyndende medicin ved mistanke om stroke. Hvis symptomerne skyldes en hjerneblødning, kan medicinen forværre tilstanden.

Genoptræning efter apopleksi

Genoptræning og rehabilitering er en vigtig del af behandlingen. Den begynder ofte allerede under indlæggelsen, når patientens tilstand tillader det.

Forløbet kan blandt andet inddrage:

• Fysioterapeut.
• Ergoterapeut.
• Logopæd eller talepædagog.
• Neuropsykolog.
• Sygeplejerske og læge.
• Diætist.
• Socialrådgiver.
• Kommunal hjerneskadekoordinator.

Genoptræningen kan rette sig mod bevægelse, balance, tale, synkning, hukommelse, koncentration og hverdagens praktiske opgaver.

De psykiske og sociale følger er også vigtige. Nogle udvikler depression, angst, hjerneskadetræthed eller ændringer i følelseslivet efter et stroke. Derfor kan både den ramte og de pårørende have brug for støtte.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Følgerne efter apopleksi varierer meget. Nogle oplever en hurtig og betydelig bedring, mens andre får varige fysiske, kognitive eller følelsesmæssige udfordringer.

Bedringen er ofte størst i den første tid, men fremskridt kan også ske senere. Hjernen kan i et vist omfang tilpasse sig og danne nye forbindelser, og målrettet træning kan hjælpe den ramte med at genvinde eller kompensere for tabte funktioner.

Det er ikke muligt tidligt i forløbet at forudsige præcist, hvor langt den enkelte kommer. Et godt rehabiliteringsforløb skal derfor tilpasses personens behov, ressourcer og mål.

Hvad kan man selv gøre for at forebygge stroke?

Man kan ikke fjerne alle risikofaktorer, men risikoen kan ofte reduceres ved at:

• Få målt og behandlet forhøjet blodtryk.
• Undgå rygning.
• Være fysisk aktiv efter evne.
• Spise varieret og hjertevenligt.
• Begrænse alkohol.
• Få kontrolleret kolesterol og blodsukker.
• Tage ordineret medicin som aftalt.
• Få undersøgt uregelmæssig hjerterytme.
• Reagere hurtigt på symptomer på TIA eller stroke.

Det er aldrig for sent at arbejde med de risikofaktorer, der kan ændres.

Husk: Hvert minut tæller

Ved apopleksi kan hurtig behandling redde hjerneceller, funktionsevne og liv.

Hvis en person pludselig får en hængende mundvig, svaghed i en arm eller problemer med at tale:

STRÆK – SNAK – SMIL: Ring straks 112.

Indlægget Hvad er apopleksi? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.