Tirsdag den 6. juni 2023

Kære Tove, min mest loyale ven, mine børns mor. Du forsvandt mellem hænderne på os efter endnu et stroke lignende angreb på din hjerne grundet din Gen Sygdom MELAS (læs mere om sygdommen her). Du kunne fra den 23. juni 2023 ikke længere være hjemme, så det blev fra 2018 at jeg måtte passe dig og 7 år frem.

Strokes

Det er frygteligt at blive ramt af strokes og miste en ven man har haft hele livet eller mere end 45 år, men det drejer sig også om at du skal have det godt så længe du er her, trods din svære hjerneskade og det faktum at din hjerne svinder ind.

Du er nu på Tjæreborg Ældrecenter, og det er bedst for begge parter. Tove lever i sit eget univers og mit liv er nødt til at gå videre ligeledes, dog med meget hyppige besøg.

Accept fra visse dele af familien om at leve sit liv videre er tilsyneladende ikke til stede hos alle. Til det har jeg blot en ting at sige og det må være:
Hvor blev det af at glædes over at den der er efterladt lever sit liv videre?

Forestiller man sig at jeg skal sidde i min sofa og lade livet glide forbi i stedet for at glædes ved livet?
“Skam få den der tænker ilde herom, skam jer!”

Miste sit vid

At miste sit vid er vel en af de værste ting et menneske kan udsættes for – både som det enkelte individ, men også for de pårørende til den der mister det.

Alt det man tog for givet er nu ikke mere.
De små skønne daglige drillerier.
Humøret.
Den intellektuelle samtale.
Alt det vi som er “normale” tager for givet.

Ikke noget med at drøfte næste ferie eller weekendophold med venner eller familie.
Jeg som pårørende mistede alt dette!

Og nu er der grundet den meget svære hjerneskade, demens og afasi intet tilbage af den person som engang var en humørbombe i familien.

You don’t lose friends because real friends can never be lost,
You lose people masquerading as friends and you’re better for it.

Indlægget Tjæreborg Plejehjem blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Indlægget Melas Syndrom blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Mitokondrier bliver ofte kaldt cellernes kraftværker, fordi de omdanner næringsstoffer og ilt til energi, som kroppens celler kan bruge. Denne energi er afgørende for næsten alt, hvad kroppen foretager sig – fra hjertets slag og musklernes bevægelser til hjernens signaler og kroppens reparation af væv.

Når mitokondrierne ikke fungerer normalt, kan det især påvirke organer med et stort energibehov. Det gælder blandt andet hjernen, musklerne, hjertet, øjnene og hørelsen.

Hvad er mitokondrier?

Mitokondrier er små strukturer, der findes inde i næsten alle kroppens celler. Antallet varierer fra celletype til celletype. Celler med et stort energiforbrug har typisk mange mitokondrier.

Mitokondrierne har deres eget arvemateriale, som kaldes mitokondrielt DNA eller mtDNA. Det adskiller sig fra det meste af kroppens øvrige DNA, som befinder sig i cellekernen.

Mitokondrier nedarves hovedsageligt gennem moderen. Forandringer i mitokondriernes DNA kan derfor spille en vigtig rolle ved visse arvelige mitokondriesygdomme, herunder MELAS.

Hvad er ATP?

Den energi, som mitokondrierne hjælper med at producere, lagres hovedsageligt i molekylet ATP, der står for adenosintrifosfat.

ATP kan sammenlignes med cellernes genopladelige energivaluta. Når en celle skal udføre en opgave, bliver energien i ATP gjort tilgængelig.

Kroppen bruger blandt andet ATP til:

• At få musklerne til at trække sig sammen.
• At sende elektriske signaler gennem nervesystemet.
• At holde hjertet i gang.
• At regulere transporten af stoffer ind og ud af cellerne.
• At opbygge og reparere væv.
• At understøtte hjernens funktioner.
• At bevare kroppens temperatur og stofskifte.

Uden en løbende produktion af ATP kan kroppens celler ikke fungere normalt.

Sådan producerer mitokondrier energi

Når vi spiser, bliver kulhydrater, fedt og proteiner nedbrudt til mindre bestanddele. Disse stoffer kan sammen med ilt bruges i mitokondrierne til at producere ATP gennem en række komplicerede kemiske processer.

En vigtig del af energiproduktionen kaldes oxidativ fosforylering. Her anvender mitokondrierne ilt til at producere store mængder ATP.

Kroppen kan også danne en mindre mængde ATP uden hjælp fra mitokondrierne, blandt andet gennem glykolyse. Mitokondrierne står dog for en meget stor del af energiproduktionen i celler, der bruger ilt.

Hvorfor er hjernen afhængig af mitokondrierne?

Hjernen udgør kun en mindre del af kroppens samlede vægt, men har et stort og konstant energibehov. Nervecellerne bruger energi på at sende signaler, vedligeholde forbindelser og regulere kroppens funktioner.

Hvis mitokondrierne ikke producerer energi effektivt, kan hjernens funktion derfor blive påvirket. Afhængigt af årsagen og sygdommens sværhedsgrad kan det blandt andet vise sig som:

• Udtalt træthed.
• Muskelsvaghed.
• Hovedpine eller migrænelignende anfald.
• Epileptiske anfald.
• Problemer med balance og koordination.
• Syns- eller hørenedsættelse.
• Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
• Slagtilfældelignende episoder.
• Problemer med tale og sprog.

Disse symptomer kan også have mange andre årsager. De er derfor ikke i sig selv bevis på en mitokondriesygdom.

Hvad er en mitokondriesygdom?

Mitokondriesygdomme er en gruppe sjældne sygdomme, hvor mitokondriernes energiproduktion er påvirket. De kan skyldes genetiske forandringer i mitokondriernes eget DNA eller i generne i cellekernen.

Sygdommene kan ramme både børn og voksne. Symptomerne varierer meget, fordi forskellige organer og væv kan være påvirket i forskellig grad.

To personer med den samme genetiske forandring kan derfor opleve meget forskellige symptomer og sygdomsforløb.

MELAS og mitokondrier

MELAS er en sjælden mitokondriesygdom. Navnet er en forkortelse for Mitochondrial Encephalomyopathy, Lactic Acidosis and Stroke-like episodes.

På dansk henviser betegnelsen blandt andet til:

• Mitokondriesygdom, som påvirker hjernen og musklerne.
• Forhøjet mælkesyre i blodet.
• Slagtilfældelignende episoder.

De slagtilfældelignende episoder ved MELAS er ikke nødvendigvis det samme som en almindelig blodprop eller blødning i hjernen. De hænger sammen med en forstyrrelse i cellernes energiomsætning og kan ramme områder, som ikke følger et bestemt blodkars normale forsyningsområde.

MELAS kan blandt andet medføre epileptiske anfald, hovedpine, muskelsvaghed, træthed, synsproblemer, høretab og påvirkning af hjernens funktioner. Symptomer og udvikling varierer fra person til person.

Hvad sker der med mitokondrierne, når vi bliver ældre?

Mitokondriernes funktion kan ændre sig med alderen. Der kan blandt andet opstå skader på deres DNA, ændringer i energiproduktionen og en dårligere evne til at fjerne beskadigede mitokondrier.

Nedsat mitokondriefunktion betragtes som én af flere biologiske processer, der er forbundet med aldring. Det er dog for enkelt at sige, at aldring alene skyldes mitokondrierne.

Aldring er en kompliceret proces, som også påvirkes af:

• Gener.
• Hormonelle forandringer.
• Immunforsvaret.
• Kronisk inflammation.
• Ophobning af celleskader.
• Tab af muskelmasse.
• Livsstil og miljø.
• Sygdomme og medicin.

Der findes derfor ikke én enkelt behandling, som kan standse eller helbrede aldring.

Kan resveratrol forlænge livet?

Resveratrol er et plantestof, der blandt andet findes i skallen på røde druer, bær og jordnødder. Stoffet er blevet undersøgt i laboratorieforsøg og dyreforsøg på grund af dets mulige påvirkning af stofskifte og cellernes stressreaktioner.

Nogle tidlige dyreforsøg skabte stor interesse for resveratrol og aldring. Resultater fra dyr kan imidlertid ikke direkte overføres til mennesker.

Der findes ikke sikker dokumentation for, at resveratroltilskud forlænger menneskers liv eller fungerer som en kur mod aldring. Den mængde resveratrol, der findes i rødvin, er heller ikke dokumenteret som en behandling af nedsat mitokondriefunktion.

Rødvin bør derfor ikke bruges som en sundhedsbehandling. Alkohol kan medføre helbredsskader, og et stort forbrug øger risikoen for en række sygdomme.

Kosttilskud kan desuden påvirke medicin eller være uhensigtsmæssige ved bestemte sygdomme. Tal derfor med en læge, før du begynder på et nyt kosttilskud – særligt hvis du har en kronisk sygdom eller tager medicin.

Hvordan kan man understøtte kroppens energistofskifte?

Der findes ingen dokumenteret genvej, som kan gøre mitokondrierne unge igen. Almindelige sunde vaner kan dog understøtte kroppens samlede sundhed og stofskifte.

Vær fysisk aktiv

Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe musklerne med at tilpasse sig og stimulere dannelsen og vedligeholdelsen af mitokondrier.

Aktiviteten skal tilpasses alder, helbred og fysisk formåen. Ved hjerneskade, hjertesygdom eller mitokondriesygdom bør træningen planlægges i samråd med relevante fagpersoner.

Spis varieret

En varieret kost med grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, fisk, sunde fedtstoffer og tilstrækkeligt protein giver kroppen de næringsstoffer, den behøver.

En bestemt fødevare kan ikke alene reparere mitokondrierne eller forhindre aldring.

Prioritér søvn og restitution

Søvn er vigtig for hjernens og kroppens restitution. Hvis du er vedvarende træt trods tilstrækkelig søvn, bør årsagen undersøges i stedet for blot at forsøge at presse dig gennem trætheden.

Undgå rygning

Rygning udsætter kroppen for stoffer, som kan skade blodkar og celler. Et rygestop gavner både hjerte, hjerne, lunger og kroppens generelle funktion.

Få sygdomme behandlet

Forhøjet blodtryk, diabetes, søvnproblemer og andre sygdomme kan påvirke energiniveauet og helbredet. Regelmæssig kontrol og korrekt behandling er derfor vigtig.

Når trætheden ikke bare skyldes alder

Træthed, muskelsvaghed og nedsat udholdenhed kan have mange årsager. Symptomerne kan blandt andet være forbundet med søvnmangel, blodmangel, infektion, stofskiftesygdom, medicin, depression, hjerteproblemer eller en neurologisk sygdom.

Man kan ikke afgøre ud fra symptomerne alene, om mitokondrierne fungerer unormalt.

Kontakt din læge, hvis du oplever:

• Ny eller uforklarlig udmattelse.
• Tiltagende muskelsvaghed.
• Gentagne krampeanfald.
• Nye problemer med syn eller hørelse.
• Besvimelser eller påvirket bevidsthed.
• Neurologiske symptomer.
• Slagtilfældelignende episoder.

Ved pludselig lammelse, hængende mundvig eller talebesvær skal du ringe 112.

Små strukturer med en afgørende betydning

Mitokondrierne er mikroskopiske, men deres betydning er enorm. De hjælper cellerne med at producere den energi, som hjernen, hjertet, musklerne og resten af kroppen behøver.

Forskningen har vist, at mitokondrier spiller en rolle i både sjældne sygdomme og almindelige aldringsprocesser. Men mitokondrier er kun én del af et langt mere kompliceret biologisk system.

Der findes endnu ingen kur mod aldring eller en enkel metode til at »booste« mitokondrierne. Fysisk aktivitet, god søvn, en varieret kost og behandling af sygdomme er fortsat blandt de mest veldokumenterede veje til at understøtte kroppens sundhed.

Indlægget Mitokondrier: Dine celler blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.