Top Photo Courtesy of Zoya Loonohod unsplash.com

Dante´s Inferno

Inferno (pronounced [iɱˈfɛrno]; Italian for “Hell”) is the first part of Italian writer Dante Alighieri’s 14th-century epic poem Divine Comedy. … As an allegory, the Divine Comedy represents the journey of the soul toward God, with the Inferno describing the recognition and rejection of sin.

Jeg er som individ & menneske helt klar over at man ikke vedholdende kan opretholde sympati meget mere end nogle uger for et andet familie medlem. Tiden er ikke til det, der er andre gøremål og enhver har nok i sig selv og på en måde er det fuldt ud forståeligt og en meget menneskelig reaktion uanset hvilken form for sygdom, ulykke uheldig omstændighed eller andet dit familiemedlem nu en gang måtte være blevet udsat for ” You get the picture”.

Som individer og mennesker kan vi have sympati med en der har brækket benet. Være empatisk overfor en der har brækket benet. Og vi kan have medfølelse med en der har brækket benet.

De tre ord empati, sympati og medfølelse bruger vi ofte lidt tilfældigt, og de kan i en vis udstrækning have tilsvarende betydning. Så der er god grund til forvirring.

Men selvom de tre ord som begreber er i nær familie med hinanden, betyder de langt fra det samme.

Empati betyder, at du mærker, hvad et andet menneske mærker. Sympati betyder, at du forstår, hvad det menneske mærker. Og medfølelse er ønsket om at mindske den smerte (følelsesmæssig eller fysisk), som det andet menneske oplever. Vi kan kun hjælpe andre mennesker i det omfang, vi kan hjælpe os selv. Og vi kan kun give dét til andre, som vi kan give til os selv.

Jeg lader lige hele afsnittet ovenover stå for sig selv, så kan du tænke lidt over det inden du går videre med at læse denne artikel som er nummer 2 i rækken af artikler jeg ønsker at skrive om “Alle de ting vi mistede”.…

Alle de ting vi mistede

I begyndelsen af Toves sygdomsforløb rendte jeg ind i problemet frustration! og især at føle mig forvirret og ret hjælpeløs, det er jeg udmærket klar over i dag er et udslag af, at egen sorg. Og det fører til at du defacto er meget ensom og står alene med denne form for sorg. Sorg er også et udslag af ens egen totale magtesløshed / hjælpeløshed og jeg skal love for at den slår hårdt. Jeg har igennem mig liv været alt for macho og troet at det klarer jeg sq nok. Min retorik har nok ofte haft en alt for hård tone det erkender jeg gerne.

Hvad man ikke skal forvente fra hverken familie eller de fleste venner man nu en gang måtte have, er medfølelse ret længe af gangen. Forståelsen for hvordan ens hverdag er med et elsket menneske med en hjerneskade er der ikke. Og hvordan skulle den også kunne være det,? det er jo ikke de omkring stående personer der står med en hverdag som den jeg har haft og stadig har. Min redning i alt dette er nok meget også min baggrund i den kristne tro (det vil nok komme bag på nogen formoder jeg) men JA jeg er troende og kristen!

Det underlige er faktisk at nogle venner (af den rigtige slags) holdt ved og gav mig håb. Et håb som jeg slet ikke tror de ved hvor meget betød for mig og ligeledes for Tove i den grad Tove nu forstod det. Der skal så lidt til faktisk, bare en opringning, en kop kaffe, en middag, en samtale, ja generelt bare en smule medfølelse med andre mennesker. Og her betød 2 gode venner. Susanne & Orla nok mere end de selv er bevidste om og som jeg er taknemmelig for at have. De var i den grad medvirkende til at jeg ikke i de øjeblikke hvor jeg følte mig total forladt og fuld af sorg seriøst overvejede at tage mit eget liv, men heldigvis ikke gjorde alvor af netop dette. Jeg opfatter mig selv som et stærkt menneske, men der er situationer hvor man ikke er herre over egne følelser desværre.

Savn og tvivl

Sorgen over at miste det menneskes sind, fornuft og klare hjerne som man er gift med kan jeg slet ikke beskrive med ord der er dækkende nok. Jeg kan godt forstå at Facebook flyder over med råb om hjælp fra mennesker der er i samme situation som jeg selv og Tove er. Og jeg er også dybt taknemmelig for de foreninger der gør en stor forskel for hjerneskadede og deres pårørende. Vi er selv, Tove og jeg medlem af hjeneskadeforeningen

At gå fra at være ligestillede parter, til at den ene forsvinder lidt er en kæmpe stor sorg. Der er heldigvis stadig glimtvis noget tilbage af den “gamle” Tove, at være hjerneskadet og have afasi er heldigvis ikke ensbetydende med at være uintelligent. De følelser der opstår undervejs i processen fremad for Tove og jeg kan være vanskelige at håndtere og opleves konfliktfyldte. Følelserne er også på mange måder ofte ledsaget af dårlig samvittighed hvilket gør dem endnu vanskeligere at tale om samt sætte ord på. Ikke desto mindre er det følelser, som jeg ofte støder på i samværet med Tove og som pårørende ægtemand. Det er også ofte ambivalente følelser selvom jeg er meget bevidst om jeg ikke er alene med det problem. Uanset hvad kan jo selv en lille hjerneskade opleves som et voldsomt tab.

Ændringerne i følelser og adfærd er et større problem for mig som pårørende, end den er for Tove, eller sådan oplever jeg det i alle tilfælde selv. Tove ved godt hun er hjerneskadet men alligevel mangler hun indsigt i sin egen sygdom. Derfor kan det være svært for hende at se hvad der har ændret sig udover afasien.

Det betyder, at hun defacto ikke altid selv lægger mærke til, hvad der er ændret, eller hvad der er svært. Udover Tove ikke altid lægger mærke til ændringer kræver det struktur at leve med en hjerneskade. Faste rutiner og ikke for meget rod i tilværelsen generelt. Det øger i Toves tilfælde i hvert fald hendes generelle trivsel i dagligdagen hvis dette er på plads

Jeg har endnu ikke gjort / prøvet det at skema fastlægge ting for Tove, og ved egentligt heller ikke om jeg syntes det er så frygtelig en god ide´ Men igen intet skal være uprøvet hvis det kan forbedre livskvaliteten for os begge.

Den første tid er der som regel altid nogle du kan trække på, men også den del ebber lige så stille ud og du står pludselig selv med alle sorger, bekymringer. Tro mig det KOMMER til at ske i de fleste tilfælde og det er også det der i langsom grad er sket for os, interessen vil helt naturligt dale og det kan man som menneske godt forstå. Det fratager dog ikke at man ofte kan føle sig isoleret, trist og meget nede jeg er sikker på at familie og venner ikke har intentioner om at såre nogle, men også de har et liv der skal leves uanset hvor svært det er at forstå som parret der “blev ramt”

Slut på part 2. se også Alle de ting vi mistede

kh. John Grandt

Indlægget En følelse af tab og sorg blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

I en travl hverdag kan det være svært at lægge mærke til, hvor meget vores vaner påvirker både mental sundhed, trivsel og livsglæde. Mange af os lever med konstante notifikationer, skærme, deadlines og et højt tempo, som efterlader meget lidt plads til ro, nærvær og eftertanke.

Nogle gange er det derfor nødvendigt ganske enkelt at stoppe op. Ikke for at vende ryggen til det moderne liv, men for at overveje, om vores daglige rutiner faktisk hjælper os – eller om de gradvist trækker os væk fra de ting, der giver os energi, mening og forbindelse til andre mennesker.

Stop op og se på dine daglige rutiner

Hvis du stopper og tænker på de daglige rutiner, udfører mange af os i disse dage, det der virker som om vi laver mange ting forkert. Faktisk synes det på mange måder, at vi gør præcis det modsatte af, hvad vi skal gøre for vores mentale sundhed.

Mange mennesker kæmper i dag med depression, angst, afhængighed, ensomhed, stress, teknologisk overforbrug og en generel følelse af at være koblet fra sig selv eller andre.

Det moderne liv giver os enorme muligheder, men det kan samtidig betyde, at vi bevæger os væk fra nogle af de ting, mennesker traditionelt har haft brug for:

Ægte sociale relationer
Tid i naturen
Ro og fordybelse
Et stærkt fællesskab
Tid alene med egne tanker
Følelsen af at høre til
Et personligt eller åndeligt ståsted

Det handler ikke om at romantisere fortiden. Det handler snarere om at genopdage nogle af de grundlæggende vaner, som kan bidrage til en mere balanceret hverdag.

Vi er næsten aldrig alene med vores tanker

Sidder i jobbet (uden at stirre på en skærm)

En ting vi har tabt i disse dage er evnen til at sidde med vores egne tanker uden forstyrrelser.

Smartphones har gjort underholdning og information tilgængelig stort set hele tiden. Vi behøver næsten aldrig længere at kede os.

Vi tager telefonen frem i elevatoren.
Vi scroller, mens vi venter.
Vi fylder gåturen med podcasts.
Vi hopper fra skærm til skærm.

Det kan virke uskyldigt, men resultatet kan være, at der bliver meget lidt tid til bare at være til stede.

Tidligere kunne en gåtur med hunden, en tur i bussen eller nogle minutter på en bænk give plads til tanker, refleksion og dagdrømmeri. I dag fylder vi ofte disse pauser med digital stimulation.

Genopdag de små pauser

En simpel øvelse kan være at lade telefonen blive i lommen en gang imellem.

Prøv eksempelvis:

En gåtur uden telefon
En kop kaffe uden skærm
Ti minutter på en bænk
En togtur uden konstant scrolling
Fem minutters stilhed

Det kan føles uvant i begyndelsen, men netop de tomme øjeblikke kan give hjernen mulighed for at falde til ro.

At have rigtige, offline relationer

Så slemt, som vi er blevet til at sidde for os selv, mister vi også de kritiske sociale forbindelser, vi har brug for.

Mennesker er sociale væsener. Vi har gennem hele historien levet i grupper, familier og fællesskaber. Alligevel oplever mange mennesker i dag en stigende grad af isolation.

Digitale relationer kan være værdifulde, men de kan ikke altid erstatte:

En samtale ansigt til ansigt
Et kram
Et fælles grin
Et måltid sammen
En gåtur med en ven

Når vores sociale relationer bliver mere overfladiske eller sjældne, kan følelsen af ensomhed vokse.

Sociale forbindelser betyder noget

Manglende sociale forbindelser kan være forbundet med dårligere mental trivsel, mens stærke sociale relationer ofte forbindes med større livskvalitet og følelsen af mening.

Det behøver ikke være store vennekredse.

For mange mennesker kan få, nære relationer være langt mere værdifulde end hundrede overfladiske bekendtskaber.

Det vigtigste er følelsen af:

At blive set
At blive hørt
At være en del af noget
At kunne tale ærligt
At have nogen at dele livet med

Lav plads til mennesker

Venskaber vedligeholder ikke altid sig selv.

I en travl hverdag kan det derfor være nødvendigt aktivt at skabe plads til dem.

Prøv eksempelvis at:

Aftale en fast ugentlig eller månedlig kaffedate
Ringe i stedet for altid at sende en besked
Invitere nogen med på en gåtur
Spise sammen uden telefoner på bordet
Stille spørgsmål, der går lidt dybere

Det behøver ikke være kompliceret.

Et enkelt: “Hvordan har du det egentlig?” kan åbne for en langt mere meningsfuld samtale end almindelig smalltalk.

Tal med mennesker – også dem du ikke kender

Små sociale møder kan også have værdi.

Sig godmorgen til naboen.

Tal med personen ved siden af dig.

Smil til ekspedienten.

Spørg et andet menneske om noget, du faktisk er nysgerrig på.

Vi behøver ikke blive venner med alle mennesker, vi møder, men små øjeblikke af menneskelig kontakt kan gøre hverdagen mindre anonym.

Kom tilbage til naturen

Mange af os tilbringer størstedelen af dagen indendørs.

Vi sidder på arbejde.

Vi sidder i bilen.

Vi sidder foran fjernsynet.

Vi sidder med telefonen.

Men naturen giver mulighed for noget, som moderne teknologi har svært ved at efterligne: ro.

En tur i skoven, langs stranden eller gennem en park behøver ikke have et bestemt mål.

Du behøver ikke gå hurtigt.

Du behøver ikke måle skridt.

Du behøver ikke poste billeder bagefter.

Nogle gange kan en tur bare være en tur.

Lær at acceptere stilheden

Mange mennesker bliver næsten urolige, når der bliver stille.

Vi er blevet vant til konstant stimulation.

Men stilhed er ikke nødvendigvis tomhed.

Den kan give plads til:

Tanker
Kreativitet
Følelser
Refleksion
Nye idéer

Man behøver ikke meditere i en time hver dag for at opleve dette.

Fem eller ti minutter kan være nok til at begynde.

Skab digitale grænser

Teknologi er ikke fjenden.

Problemet opstår først, når teknologien tager mere af vores opmærksomhed, end vi ønsker at give den.

Prøv derfor at skabe nogle få klare grænser:

Ingen telefon under måltider
Ingen scrolling lige inden sengetid
Vent lidt med telefonen om morgenen
Læg telefonen væk under samtaler
Slå unødvendige notifikationer fra

Små justeringer kan give overraskende meget ro.

Lykke findes ikke nødvendigvis i mere

Det moderne liv fortæller os ofte, at løsningen ligger i mere:

Flere penge
Nyere teknologi
Flere ting
Flere resultater
Flere likes

Men en stor del af vores trivsel kan måske findes i det modsatte.

Mindre støj.

Mindre hast.

Mindre sammenligning.

Og mere tid til mennesker, natur, samtaler og de ting, der faktisk betyder noget.

Du behøver ikke ændre hele dit liv

Det vigtigste er ikke at gøre alt perfekt.

Du behøver ikke smide din smartphone væk, flytte ud i en skov eller isolere dig fra det moderne samfund.

Start småt.

Stop op.

Gå en tur.

Ring til en ven.

Læg telefonen væk.

Drik kaffen uden at lave noget andet.

Lyt til et menneske.

Brug tid på nogen, der betyder noget.

Små ændringer i vores daglige vaner kan være begyndelsen på en mere nærværende og meningsfuld hverdag.

SEO-titel

Stop op – mental sundhed, mindre skærmtid og stærkere sociale relationer

Meta-beskrivelse

Stop op og skab mere ro i hverdagen. Læs om mental sundhed, skærmtid, ensomhed, sociale relationer, natur, nærvær og små vaner, der kan styrke din trivsel.

Komma-separerede SEO-nøgleord

mental sundhed, stop op, mental trivsel, mindre skærmtid, sociale relationer, ensomhed, digital detox, smartphone afhængighed, stress i hverdagen, livskvalitet, nærvær, tid i naturen, offline relationer, socialt fællesskab, personlig trivsel, mental balance, digitale vaner, sociale forbindelser, moderne livsstil, sundere hverdag

Indlægget Doing the wrong things? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.