Hvad sker der med relationer efter en hjerneskade?

En hjerneskade påvirker ikke kun den person, der bliver ramt. Den kan også forandre forholdet til ægtefælle, børn, venner, kolleger og resten af familien. Relationer, som tidligere føltes trygge og naturlige, kan pludselig blive præget af misforståelser, afstand og ensomhed.

Mange hjerneskaderamte fortæller, at vennerne var nærværende under indlæggelsen, men gradvist forsvandt bagefter. Telefonopkald, e-mails og beskeder bliver måske ikke længere besvaret, og tidligere kolleger holder op med at kontakte én.

Andre føler sig ensomme, selvom de ofte er sammen med deres nærmeste. Man kan nemlig godt være omgivet af mennesker og samtidig føle sig helt alene.

Foto øverst: Priscilla Du Preez på Unsplash

Tanker, mange kan genkende

Efter en hjerneskade kan både den ramte og de pårørende sidde med svære tanker:

• »Jeg kan ikke længere finde ud af at være sammen med andre.«
• »Det er nemmere at være alene.«
• »Hvad skete der med alle de venner, som besøgte mig på hospitalet?«
• »Det føles, som om folk undgår mig.«
• »Hvorfor er der ingen, der ringer tilbage?«
• »Mine tidligere kolleger har tilsyneladende glemt mig.«
• »Jeg har ikke talt med nogen i flere uger.«
• »Ingen forstår, hvad jeg går igennem.«
• »Jeg føler ikke længere, at jeg har nogen venner.«
• »Min ægtefælle siger ofte, at vores forhold ikke kan fortsætte sådan.«
• »Jeg føler mig alene, selv når jeg er sammen med min familie.«

Hvis du kan genkende nogle af disse tanker, er du ikke nødvendigvis den eneste. En erhvervet hjerneskade kan medføre både fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale følger. Derfor kan støtte og rehabilitering også have behov for at omfatte livet uden for selve sygdommen. Social- og Boligstyrelsen beskriver, at komplekse hjerneskader kan være forbundet med omfattende funktionsnedsættelser.

Hvorfor føler man sig ensom efter en hjerneskade?

Ensomhed handler ikke kun om, hvor mange mennesker man har omkring sig. Den opstår også, når man ikke længere føler sig forstået, set eller som en del af fællesskabet.

Efter en hjerneskade kan det være svært at følge med i en samtale, forstå det sagte eller finde de rigtige ord. Samvær, som tidligere var hyggeligt, kan derfor blive anstrengende. Den ramte kan føle sig hægtet af, mens venner og familie måske bliver usikre på, hvordan de skal hjælpe.

Det kan skabe afstand – også selvom alle egentlig ønsker at bevare kontakten.

Kommunikation kan være blevet vanskeligere

Nogle hjerneskaderamte får problemer med sproget, hukommelsen, koncentrationen eller evnen til at aflæse andre menneskers signaler. Det kan blandt andet betyde, at man:

• Har svært ved at finde de rigtige ord.
• Mister overblikket i længere samtaler.
• Glemmer, hvad der lige er blevet sagt.
• Misforstår humor, ironi eller kropssprog.
• Har vanskeligt ved at forklare sine tanker og følelser.
• Bliver overvældet, når flere taler samtidig.

Når kommunikationen bliver vanskelig, kan begge parter føle sig misforstået. Den hjerneskaderamte kan opleve, at andre ikke lytter, mens de pårørende kan føle, at det er blevet svært at nå ind til den person, de kendte før skaden.

Usikkerhed og frygt for at blive afvist

En hjerneskade kan påvirke både identitet og selvværd. Den ramte kan blive meget bevidst om sine vanskeligheder og føle sig anderledes eller mindre værd end tidligere.

Tanker som »Hvad tænker de andre om mig?« eller »Kan de overhovedet holde ud at være sammen med mig?« kan gøre det svært at tage initiativ til kontakt.

Nogle trækker sig for at beskytte sig selv mod afvisning. Desværre kan tilbagetrækningen få andre til at tro, at den ramte ikke ønsker deres selskab. På den måde kan der opstå en ond cirkel, hvor begge parter venter på, at den anden tager kontakt.

Irritabilitet og ændret adfærd kan belaste forholdet

Efter en hjerneskade kan nogle mennesker blive mere irritable, impulsive eller følelsesmæssigt sårbare. Små problemer kan føles uoverskuelige, og den ramte kan komme til at sige eller gøre noget, som senere fortrydes.

Det betyder ikke nødvendigvis, at personen er blevet ligeglad med sine nærmeste. Reaktionerne kan blandt andet hænge sammen med nedsat energi, overstimulering, smerter eller vanskeligheder med at regulere følelserne.

Det ændrer dog ikke ved, at hårde ord og voldsomme reaktioner kan gøre familien utryg. Derfor skal problemerne tages alvorligt. Hvis temperament, konflikter eller truende adfærd fylder meget, bør man søge professionel hjælp.

Træthed tager energien fra det sociale liv

Træthed og lav energi er almindelige følger efter en hjerneskade. En almindelig samtale, en familiefest eller en tur på café kan kræve langt mere energi end tidligere.

Den ramte kan derfor være nødt til at aflyse aftaler eller gå tidligt hjem. Det kan fejlagtigt blive opfattet som manglende interesse. I virkeligheden kan personen have et stort ønske om at deltage, men ikke have kræfterne.

Det kan hjælpe at:

• Planlægge korte besøg.
• Mødes i rolige omgivelser.
• Undgå for mange aktiviteter samme dag.
• Indlægge pauser før og efter socialt samvær.
• Acceptere, at en aftale nogle gange må ændres.

Fysiske og praktiske begrænsninger skaber afstand

Smerter, lammelser, balanceproblemer og andre fysiske følger kan gøre det vanskeligt at komme ud af hjemmet. Hvis man samtidig ikke længere kan køre bil eller arbejde, bliver mulighederne for at møde andre endnu mindre.

Mange venskaber opstår og vedligeholdes gennem arbejdspladsen, sport, foreningsliv og fritidsaktiviteter. Når disse fællesskaber forsvinder, kan kontakten til venner og kolleger langsomt glide ud.

Transportproblemer og en ændret økonomi kan også gøre det sværere at besøge andre eller deltage i aktiviteter. Skadens praktiske følger kan derfor få stor betydning for det sociale liv.

Hjerneskaden påvirker hele familien

Når ét menneske får en hjerneskade, ændres hverdagen ofte for hele familien. En ægtefælle kan pludselig få rollen som både partner, hjælper og koordinator. Børn kan opleve, at deres mor eller far reagerer anderledes end før, og andre familiemedlemmer kan være usikre på, hvor meget de skal blande sig.

De pårørende kan samtidig være trætte, bekymrede og i sorg over det liv, familien havde før skaden. Kærligheden kan stadig være der, men forholdets balance og roller kan være blevet grundlæggende forandret.

Derfor har de pårørende også brug for støtte, pauser og mulighed for at tale åbent om deres egne følelser.

Hvorfor trækker vennerne sig?

Venner og familiemedlemmer trækker sig ikke altid, fordi de er ligeglade. Nogle ved ganske enkelt ikke, hvad de skal sige eller gøre. De kan være bange for at stille et forkert spørgsmål, gøre personen ked af det eller blive konfronteret med noget, de har svært ved at rumme.

Andre forstår måske ikke de usynlige følger og forventer, at alt bliver normalt igen, fordi den ramte ser rask ud.

Det kan være en hjælp at fortælle åbent:

• Hvad hjerneskaden betyder i hverdagen.
• Hvilke situationer der er vanskelige.
• Hvad der skaber træthed eller uro.
• Hvordan vennerne konkret kan hjælpe.
• At korte og rolige besøg stadig kan have stor betydning.

Sådan kan relationerne styrkes

Relationerne bliver ikke nødvendigvis som før, men de kan udvikle sig på nye måder. Små og realistiske skridt kan gøre en stor forskel:

1. Tal åbent om forandringerne

Fortæl, hvad der er blevet svært, og hvad du har brug for. Ingen kan gætte sig til alle følgerne af en hjerneskade.

2. Gør samværet overskueligt

Et kort besøg eller en rolig gåtur kan være bedre end en stor fest med mange mennesker og indtryk.

3. Lav tydelige aftaler

Aftal tidspunkt, varighed og aktivitet på forhånd. Forudsigelighed kan skabe mere ro.

4. Accepter pauser og aflysninger

Manglende energi er ikke det samme som manglende interesse. Vis forståelse, hvis en aftale må forkortes eller flyttes.

5. Bevar kontakten

En kort besked som »Jeg tænker på dig« kan betyde mere, end man tror. Bliv ved med at invitere, også når den ramte ikke altid kan deltage.

6. Søg hjælp i tide

Hvis ensomhed, konflikter eller mistrivsel fylder meget, kan egen læge, en neuropsykolog, en hjerneskadekoordinator eller en relevant rådgivningsorganisation være en hjælp. Hos Hjernesagen findes blandt andet rådgivning, viden og lokale fællesskaber for ramte og pårørende.

Et anderledes, men stadig værdifuldt fællesskab

En hjerneskade kan forandre relationer, men den behøver ikke fjerne muligheden for nærhed og meningsfuldt samvær. Det kræver ofte mere tydelighed, tålmodighed og forståelse fra alle parter.

Den hjerneskaderamte har brug for at blive mødt som et helt menneske – ikke kun som sin skade. Venner og familie har samtidig brug for viden om, hvorfor personen reagerer anderledes, og hvordan de bedst kan være til stede.

Nogle relationer forsvinder desværre. Andre bliver stærkere, mere ærlige og mere omsorgsfulde. Det vigtigste er, at ingen skal stå alene med de svære forandringer.