Kronisk påvirkning

Traditionelt set som en pludselig brutal begivenhed med kortvarig svækkelse kan traumatisk hjerneskade (TBI) forårsage vedvarende, nogle gange livslang konsekvenser. Mens dødeligheden efter TBI er blevet reduceret, kræver en høj andel af alvorlige TBI-overlevende langvarig rehabilitering og kan lide langsigtede fysiske, kognitive og psykiske lidelser.

Derudover er kroniske konsekvenser blevet identificeret ikke kun efter alvorlig TBI, men også i en del tilfælde tidligere klassificeret som moderat eller mildt. Denne byrde påvirker det daglige liv for overlevende og deres familier; det har også relevante sociale og økonomiske omkostninger.

Photo by Hello I’m Nik on Unsplash

Resultatvurdering efter traumatisk hjerneskade

Resultatvurdering er vanskelig af flere grunde: Sameksisterende ekstrakranielle skader (f.eks. Rygmarvsskader) kan påvirke uafhængighed og livskvalitet uden for de rene TBI-effekter; skalaer må ikke fange subtile, men vigtige, ændringer; Samarbejde fra patienter kan være umuligt i de mest alvorlige tilfælde.

Flere instrumenter er udviklet til at indfange specifikke aspekter, fra generisk sundhedstilstand til specifikke kognitive funktioner. Selv enkle instrumenter har imidlertid vist en variabel inter-rater-aftale.

Strukturel hjerneskade og funktionsnedsættelse

De mulige forbindelser mellem strukturel traumatisk hjerneskade og funktionsnedsættelse er blevet undersøgt både eksperimentelt og i klinisk indstilling med avancerede neuro-imaging teknikker.

Vi rapporterer kort om nogle grundlæggende fund, som også kan tilbyde potentielle mål for fremtidige terapier.

Rehabilitering og fremtidig behandling

Bedre forståelse af skademekanismer og nye tilgange til neuroprotektion-restaurering kan give bedre resultater for de millioner af overlevende i TBI.

Nøgleord

Traumatisk hjerneskade, Langtidsresultat, Livskvalitet, Rehabilitering, Handicap, Axonal skade

Baggrund

Traumatisk hjerneskade (TBI) påvirker millioner af mennesker over hele verden. Dens forekomst (nye tilfælde om året), herunder hele sværhedsgraden fra mindre til ødelæggende skader, varierer i forskellige lande, fra 60 tilfælde pr. 100.000 indbyggere op til tal 12 gange højere [1], hvilket afspejler lokale variationer og højst sandsynligt, forskellige inklusionskriterier og metoder.

Epidemiologien ændrer sig, med flere TBI på grund af øget motorisering i flere udviklingslande, mens befolkningens aldring i den vestlige halvkugle øger forekomsten af ??skader som følge af fald i ældre [2].

Overlevelse og livet efter hjerneskaden

Dødeligheden i alvorlig TBI var højere end 50% (op til 80% i tilfælde ældre end 60 år) i en gammel serie [3]. Resultaterne er forbedret i de seneste årtier, og dødeligheden er reduceret til 30-40% [4].

Det øgede antal overlevende omfatter imidlertid både succesfulde tilfælde, der er tilbage til et behageligt liv og tilfælde med vedvarende handicap.

De usynlige følger af en hjerneskade

En vigtig del af livet efter en traumatisk hjerneskade er, at følgerne ikke nødvendigvis er synlige for omgivelserne.

En person kan umiddelbart se ud til at være kommet sig, men samtidig leve med eksempelvis:

Kognitive vanskeligheder
Mental og fysisk træthed
Kommunikationsproblemer
Hukommelses- og koncentrationsproblemer
Psykiske og følelsesmæssige forandringer
Problemer med overstimulering
Fysiske funktionsnedsættelser
Ændringer i familie- og parforhold
Vanskeligheder med at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Netop derfor bør vurderingen af livskvalitet efter hjerneskade ikke alene handle om overlevelse eller fysisk funktion. Det handler også om muligheden for at leve et meningsfuldt hverdagsliv.

Hjerneskaden rammer også de pårørende

Konsekvenserne af en alvorlig traumatisk hjerneskade stopper ikke nødvendigvis hos den person, der er blevet ramt.

Ægtefæller, børn, forældre og andre nære pårørende kan opleve store ændringer i hverdagen. Roller og ansvar kan ændres, og en ægtefælle kan eksempelvis opleve gradvist at få en rolle som både partner, pårørende og omsorgsperson.

Derfor bør støtte og rehabilitering så vidt muligt have blik for både den hjerneskadede og de mennesker, der står nærmest.

Livskvalitet er mere end fysisk funktion

Et godt resultat efter en hjerneskade kan ikke nødvendigvis måles alene på, hvor langt en person kan gå, eller hvor godt vedkommende klarer en bestemt neurologisk test.

Livskvalitet handler også om:

Relationer og kærlighed
Selvstændighed i hverdagen
Muligheden for arbejde eller meningsfulde aktiviteter
Kognitive funktioner
Psykisk trivsel
Sociale relationer
Følelsen af mening og identitet

Rehabilitering efter TBI kan derfor være en langvarig proces, hvor målet ikke blot er at genvinde tabte funktioner, men også at finde nye måder at skabe et godt og meningsfuldt liv på.