Stress er en naturlig del af kroppens alarmsystem og er ikke nødvendigvis skadeligt i korte perioder. Kroppen og hjernen er udviklet til at reagere på udfordringer og belastninger, men hvis stress bliver langvarig eller meget intens, kan den påvirke både vores fysiske og psykiske velbefindende.

Photo by Natasha Connell on Unsplash

Forskningen i stress og hjernen har gennem årene især haft fokus på områder som hippocampus, amygdala og præfrontal cortex samt kroppens stresshormoner. I dag ved man samtidig, at sammenhængen er kompleks, og at resultater fra eksempelvis dyreforsøg ikke uden videre kan overføres direkte til mennesker.

Denne artikel ser nærmere på nogle af de mekanismer, der forbindes med stress, hukommelse, PTSD og hjernens funktion.

Hjernen og stress faktorer

Hjernen og stress faktorer. Dyrestudier viser, at stress resulterer i skader på hippocampus, et hjerneområde involveret i læring og hukommelse med tilhørende hukommelsesunderskud. Mekanismen involverer glukokortikoider og muligvis serotonin, der virker gennem excitatoriske aminosyrer for at formidle hippocampal atrofi. Patienter med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) fra kamp i Vietnam og misbrug af børn havde underskud på neuropsykologiske tiltag, der er valideret som sonder til hippocampus funktion. Derudover viste magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) reduktion i volumen af hippocampus hos både kampveteraner og ofre for misbrug af børn. Hos kampveteraner var hippocampus volumenreduktion korreleret med underskud i verbal hukommelse ved neuropsykologisk testning. Disse undersøgelser introducerer muligheden for, at oplevelser i form af traumatiske stressfaktorer kan have langsigtede virkninger på hjernens struktur og funktion.

Hvad er hippocampus?

Hippocampus er et område i hjernen, der spiller en vigtig rolle for blandt andet hukommelse og læring. Derfor har hippocampus gennem mange år været et centralt område inden for forskning i stress og traumatiske oplevelser.

Når kroppen oplever stress, aktiveres en række biologiske systemer, og der frigives blandt andet stresshormoner. Kortvarigt er dette en normal reaktion, som kan hjælpe os med at håndtere en udfordrende situation.

Ved langvarig belastning bliver billedet mere kompliceret.

Forskning har fundet sammenhænge mellem længerevarende eller alvorlig stressbelastning og ændringer i hjernens funktion og struktur. Det er dog vigtigt ikke at fortolke dette som, at almindelig stress automatisk giver en permanent “hjerneskade”. Der er stor forskel på mennesker, belastningens karakter og varighed samt kroppens mulighed for at komme sig.

Kortvarig og langvarig stress er ikke det samme

Stress kan være en naturlig og nyttig reaktion.

Hvis du eksempelvis står over for en vanskelig opgave eller en akut situation, kan kroppens stressrespons hjælpe dig med at reagere hurtigt og koncentreret.

Problemerne kan opstå, hvis belastningen fortsætter over længere tid uden tilstrækkelig restitution.

Langvarig stress kan blandt andet være forbundet med:

Koncentrationsbesvær
Problemer med hukommelsen
Søvnproblemer
Indre uro
Irritabilitet
Træthed og manglende energi
Vanskeligheder med at bevare overblikket
Fysiske stresssymptomer

Symptomerne kan have mange forskellige årsager, og de bør derfor ikke bruges til selv at stille en diagnose.

Stresshormoner og hjernen

Et vigtigt element i kroppens stressreaktion er kortisol, som er et glukokortikoid hormon.

Kortisol har mange nødvendige funktioner i kroppen. Når vi udsættes for en belastning, hjælper kroppens stresssystem med at mobilisere energi og gøre os klar til at reagere.

Det er derfor ikke korrekt at betragte kortisol som et “dårligt” hormon.

Det interessante opstår, når stresssystemet aktiveres kraftigt eller gennem længere tid. Her undersøger forskningen blandt andet, hvordan længerevarende påvirkning kan hænge sammen med hukommelse, følelsesregulering og andre kognitive funktioner.

PTSD og hjernens funktion

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) kan udvikle sig efter meget alvorlige eller traumatiske oplevelser.

PTSD er ikke det samme som almindelig travlhed eller hverdagspres.

Traumer kan påvirke mennesker forskelligt, og forskningen har blandt andet undersøgt sammenhænge mellem PTSD og områder i hjernen, der har betydning for:

Hukommelse
Registrering af fare
Følelsesmæssige reaktioner
Opmærksomhed
Bearbejdning af oplevelser

Studier med MR-scanninger har fundet forskelle i blandt andet hippocampus hos nogle grupper med PTSD. Sådanne forskningsresultater skal imidlertid fortolkes forsigtigt. En statistisk sammenhæng fortæller ikke nødvendigvis alene, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

Stress kan påvirke hukommelsen

Mange mennesker, der oplever længerevarende stress, fortæller, at hukommelsen og koncentrationen ikke fungerer som tidligere.

Det kan eksempelvis opleves som:

At man glemmer, hvor ting er lagt
At aftaler bliver glemt
At det er svært at fastholde det, man læser
At man mister tråden i en samtale
At koncentrationen hurtigt forsvinder
At almindelige opgaver pludselig virker uoverskuelige

Det kan være både frustrerende og bekymrende.

Men oplevede hukommelsesproblemer betyder ikke nødvendigvis, at hjernen har fået en permanent skade. Søvn, psykisk belastning, medicin, sygdom og en lang række andre faktorer kan også påvirke vores kognitive funktion.

Hjernen er ikke statisk

Når man taler om stress og hjernen, er det også vigtigt at huske på neuroplasticitet.

Hjernen er ikke en uforanderlig konstruktion. Den kan tilpasse sig og ændre sig gennem hele livet. Derfor bør en diskussion om stress ikke alene handle om potentielle negative påvirkninger, men også om restitution og hjernens evne til tilpasning.

For mennesker med længerevarende stress kan relevante tiltag blandt andet handle om søvn, pauser, fysisk aktivitet, reduktion af belastninger og professionel hjælp, afhængigt af den enkelte situation.

Tag vedvarende stress alvorligt

Stress skal hverken bagatelliseres eller gøres mere skræmmende, end forskningen giver grundlag for.

En kort periode med stress betyder ikke automatisk, at hippocampus tager permanent skade. Men vedvarende belastning og alvorlige stresssymptomer fortjener opmærksomhed.

Hvis stress påvirker din søvn, hukommelse, koncentration, arbejdsevne eller hverdag gennem længere tid, kan det være relevant at tale med din egen læge eller en anden kvalificeret sundhedsfaglig person.

Tidlig opmærksomhed på symptomerne kan være vigtig.

Stress, hjerne og livskvalitet

Vores hjerne og krop hænger tæt sammen. Når vi gennem længere tid bliver udsat for psykiske eller fysiske belastninger, kan det derfor mærkes på mange forskellige måder.

Forskningen i stress, hippocampus, hukommelse og PTSD giver os stadig større forståelse for disse sammenhænge. Samtidig udvikler forskningsområdet sig løbende, og ældre undersøgelser bør ses i sammenhæng med nyere viden.

Det centrale budskab er derfor ikke, at enhver form for stress skader hjernen, men at langvarig og alvorlig stressbelastning bør tages alvorligt – og at både forebyggelse, behandling og restitution har betydning.

[penci_related_posts title=”Måske er disse indlæg også noget for dig” number=”4″ style=”grid” align=”none” displayby=”recent_posts” orderby=”random”]