Indlægget Hjerneskadeforeningen i Sydvestjylland blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Traditionelt set som en pludselig brutal begivenhed med kortvarig svækkelse kan traumatisk hjerneskade (TBI) forårsage vedvarende, nogle gange livslang konsekvenser. Mens dødeligheden efter TBI er blevet reduceret, kræver en høj andel af alvorlige TBI-overlevende langvarig rehabilitering og kan lide langsigtede fysiske, kognitive og psykiske lidelser. Derudover er kroniske konsekvenser blevet identificeret ikke kun efter alvorlig TBI, men også i en del tilfælde tidligere klassificeret som moderat eller mildt. Denne byrde påvirker det daglige liv for overlevende og deres familier; det har også relevante sociale og økonomiske omkostninger.

Photo by Hello I’m Nik on Unsplash

Resultatvurdering er vanskelig af flere grunde: Sameksisterende ekstrakranielle skader (f.eks. Rygmarvsskader) kan påvirke uafhængighed og livskvalitet uden for de rene TBI-effekter; skalaer må ikke fange subtile, men vigtige, ændringer; Samarbejde fra patienter kan være umuligt i de mest alvorlige tilfælde. Flere instrumenter er udviklet til at indfange specifikke aspekter, fra generisk sundhedstilstand til specifikke kognitive funktioner. Selv enkle instrumenter har imidlertid vist en variabel inter-rater-aftale.

De mulige forbindelser mellem strukturel traumatisk hjerneskade og funktionsnedsættelse er blevet undersøgt både eksperimentelt og i klinisk indstilling med avancerede neuro-imaging teknikker. Vi rapporterer kort om nogle grundlæggende fund, som også kan tilbyde potentielle mål for fremtidige terapier.

Bedre forståelse af skademekanismer og nye tilgange til neuroprotektion-restaurering kan give bedre resultater for de millioner af overlevende i TBI.
Nøgleord: Traumatisk hjerneskade, Langtidsresultat, Livskvalitet, Rehabilitering, Handicap, Axonal skade

Baggrund

Traumatisk hjerneskade (TBI) påvirker millioner af mennesker over hele verden. Dens forekomst (nye tilfælde om året), herunder hele sværhedsgraden fra mindre til ødelæggende skader, varierer i forskellige lande, fra 60 tilfælde pr. 100.000 indbyggere op til tal 12 gange højere [1], hvilket afspejler lokale variationer og højst sandsynligt, forskellige inklusionskriterier og metoder. Epidemiologien ændrer sig, med flere TBI på grund af øget motorisering i flere udviklingslande, mens befolkningens aldring i den vestlige halvkugle øger forekomsten af ??skader som følge af fald i ældre [2].

Dødeligheden i alvorlig TBI var højere end 50% (op til 80% i tilfælde ældre end 60 år) i en gammel serie [3]. Resultaterne er forbedret i de seneste årtier, og dødeligheden er reduceret til 30-40% [4]. Det øgede antal overlevende omfatter imidlertid både succesfulde tilfælde, der er tilbage til et behageligt liv og tilfælde med vedvarende handicap.

Indlægget Kronisk påvirkning blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Ramt af alvorlig sygdom

Photo by Jared Rice on Unsplash

Indlægget Kronisk sygdom blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Indlægget Hvad sker der med relationer efter hjerneskade? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Top Photo Courtesy of Natasha Connell unsplash.com

Hjerneskadetræthed kaldes også udtrætning og er en hyppig følgesvend til hjerneskader. Trætheden kan komme uden forvarsel og uden at du kan finde en årsag til den. Er du ramt af hjerneskadetræthed, kan du opleve at du pludselig ikke kan fortsætte eller færdiggøre det du er i gang med.

Hjerneskadetræthed er en form for udmattelse. En hidtil ukendt træthed hvor du går i sort og ikke kan få kroppen til at fungere. Hvor eventuel afasi og lammelser der i hverdagen ikke længere er synlige, bryder frem igen. Hvor ordene ikke vil frem, armen ikke vil som du vil, og balancen svigter så folk omkring dig tror du er beruset.

Hjerneskadetræthed 01
Forskellen på almindelig træthed og hjerneskadetræthed

Alle mennesker bliver fra tid til anden udmattede. Fysisk når vi har arbejdet eller trænet hårdt, mentalt når vi har følt for meget eller har forholdt os til en masse nyt, eller i en kombination når vi i en periode ikke har sovet nok eller er stressede.

Vi mærker den når vi starter på noget nyt som kræver alt vores energi, for eksempel et nyt job. Så fungerer vi ikke som vi plejer, tænker ikke så klart, sorterer ikke sanseudtryk så effektivt som vi plejer.

Den udmattelse forsvinder når vi sørger for at få god søvn, spise sundt, skære ned på aktiviteter eller holde os væk fra de mennesker der dræner os.

Den udmattelse som alle kender til, er træthed, men ikke hjerneskadetræthed. Hjerneskadetræthed kan du ikke bare få til at forsvinde, uanset hvor godt du sover, eller hvor meget du bider tænderne sammen.

Hjerneskadetræthed udløses oftest når sanserne overstimuleres. Mange hjerneskaderamte har fået vanskeligere ved at sortere i sanseindtryk. Derfor kommer hjernen hurtigt på overarbejde.

Hjerneskadetræthed 02
Mistanke om hjerneskadetræthed

Udtrætning viser sig ved eksempelvis mindre energi, manglende initiativ og tristhed. Det kan desværre betyde at hjerneskadetrætheden i sig selv overses eller forveksles med depression.

Omvendt kan andre faktorer som medicin og alkohol være skyld i træthed og opfarenhed. Så selvom du genkender symptomerne, kan det skyldes andet end hjerneskadetræthed.

Har du mistanke om hjerneskadetræthed, og vil du gerne være sikker, så er du nødt til at tage en snak med din egen læge og finde ud af dine muligheder for en udredning.

Kilde: Hjerneskadeforeningen

Indlægget Hjerneskadetræthed – hvad er det? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Indlægget Doing the wrong things? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Som pårørende er man i anden række

Som pårørende er man i anden række. Det er personen med sygdom, der er i fokus, men det betyder ikke, at dine bekymringer og behov forsvinder af sig selv. Dine behov er vigtige.
Tal med andre

Photo by Bermix Studio on Unsplash

Ligesom den sygdomsramte er du som pårørende også kommet i en ny – måske uventet – og ukendt situation. Det vil for de fleste opleves utrygt, og det kan være svært at håndtere de tanker og følelser, der pludselig dukker op. Derfor er det vigtigt, at du får talt med andre, som kan lytte til dig.

Det kan være en i familien eller en ven, som er særligt tæt på. Nogle foretrækker at tale med en neutral person som egen læge, en sygeplejerske på hospitalet, en psykolog eller en anden professionel med en særlig viden og forståelse for situationen. Det vigtigste er, at du vælger en person, som du oplever at kunne tale frit med om dine tanker og følelser.

Der findes også pårørendenetværk, hvor du kan snakke med andre, der er i en situation, der minder om din. Her kan du tale om de problemer og følelser, du har, og du får mulighed for at udveksle erfaringer og gode ideer med andre pårørende. Pårørendenetværk finder du ofte igennem patient- og pårørendeforeningerne eller gennem din kommune.
Patient- og pårørendeforeninger

Nogle pårørende oplever, at det kan være svært at tale om sine egne følelser og frustrationer i familien, fordi det ofte er den syge, der er omdrejningspunktet. Det er der som sådan ikke noget galt i, men det betyder desværre, at man som pårørende har svært ved at finde rum til at tale om de ting, der tynger en selv.

Som pårørende kan det være svært at sætte sig selv og sine bekymringer i fokus, men det har stor betydning for, at du kan bevare et overskud – og uden det, kan du hverken støtte den syge eller dig selv.
Lyt til dig selv.

Vi har alle grænser for, hvor meget vi kan magte og forskellige måder at reagere på, når vi møder svære oplevelser. Det er helt i orden. For der er ikke en rigtig eller en forkert måde at være pårørende på.

For at være en god støtte for den syge er det vigtigt, at du lytter til dig selv. Hvad fortæller dine tanker, dine følelser og din krop om dine egne grænser og behov? Lyt til det. For hvem skal tage over, hvis du ikke magter mere?

Mange pårørende oplever symptomer på, at belastningen i hverdagen er blevet for stor. De kan både opstå undervejs i et sygdomsforløb eller som en efterreaktion. Træthed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser eller andre reaktioner, som kan skyldes stress eller en depression, er alvorlige tegn, som du ikke skal være bange for at søge hjælp til at tackle.

Indlægget Som pårørende er man i anden række blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

OM GENER

Top Photo Cortesy of Rainy Wong unsplash.com

Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.

Generne er enhederne for den biologiske arv. Generne befinder sig på kromosomerne og består af information kodet i DNA. Mennesket har normalt 46 kromosomer i hver celle,^[1] heraf 2 kønskromosomer, samt 22 par homologe autosomer. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX.^{[kilde mangler]}

Summen af en organismes genetiske information kaldes genotypen. Den genetiske information bæres af arvemassen eller genomet. Summen af organismens karakteristika kaldes fænotypen. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager. Menneskets komplette genom kendes i stor detalje – det består af sekvenser af i alt 3,2 milliarder DNA-basepar.

Mange geners funktion kendes i stor detalje og forklares biokemisk, jf. proteinsyntese. Nogle gener er recessive, mens andre er dominante. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. Fosteret har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå øjne. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne. Det betyder således, at hvis den ene forælder har genotypen Bb, og den anden forælder har genotypen bb, så vil sandsynligheden for, at man får et barn med brune øjne være 50%. Hvis den ene forælder derimod har genotypen BB, så vil der være 100% chance for at afkommet har brune øjne. Ligeledes hvis begge forældre har genotypen Bb, så vil det medføre 75% chance for at børnene i næste generation har brune øjne. Det kan anskueliggøres ved et Punnett Square diagram.

XY-sammensætningen gør mænd sårbare overfor visse arvelige sygdomme, der sidder på X-kromosomet, f.eks. farveblindhed. Dette anlæg er recessivt, hvormed det ikke vil komme til udtryk i fænotypen, hvis der er et tilsvarende raskt gen til stede. Kvinder skal altså have to gener, der koder for farveblindhed før det udtrykker sig fænotypisk. Omvendt skal mænd kun have et.

Selv om genetisk arv ofte lyder meget definitivt, gælder det for nogle anlæg, f.eks. nogle arvelige sygdomme, at bærere af genotypen kun under ganske bestemte miljømæssige omstændigheder adskiller sig i fænotypen.

Både human og almen genetik har konsekvenser for følelsesladede emner med politiske og etiske implikationer, idet den større viden om emnet efterhånden sætter os mere i stand til at manipulere og forme naturen og menneskets krop.

En genetiker er en person, der arbejder inden for arvelighedsforskning.

Genetikere søger bl.a. at fastslå, præcis hvilke dele af arvemassen det er, som:

• styrer dannelsen af bestemte proteiner (f.eks. hæmoglobin)
• regulerer vækst og udvikling hos det unge individ (f.eks. dannelse af øjne)
• rummer anlæg for bestemte adfærdsmønstre (f.eks. barnets gangrefleks)

Envidere arbejder de med rådgivning af familier med arvelige sygdomme, for eksempel med sandsynligheder for at få raske eller syge børn.

På dansk giver Peter K. A. Jensen og Søren Nørby en introduktion til den medicinske og kliniske genetik i bogen Medicinsk genetik.

Indlægget Lidt omkring genetik blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Top Photo Courtesy of Bret Kavanaugh unsplash.com

Udtrykket apopleksi eller slagtilfælde, som det også kaldes, dækker over både blødning og blodprop i hjernen, og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. I 85 procent af tilfældene er der tale om en blodprop og i 15 procent om en blødning.

Den eneste måde, man kan afgøre om apopleksien skyldes en blodprop eller en blødning er ved at lave en CT-scanning eller en MR-scanning af hjernen.

Apopleksi gør, at nogle af hjernecellerne ikke får tilstrækkelig med blodforsyning, og derfor enten dør eller holder op med at virke normalt. Hvilke symptomer man får, afhænger af hvilke hjerneceller der rammes.

Hvorfor får man apopleksi?

Mange faktorer øger både risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Åreforkalkning er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodkarrene bliver forkalkede kan der dannes blodpropper i de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodkar lettere revne og give anledning til hjerneblødninger.

Forhøjet blodtryk er en anden vigtig årsag til apopleksi, og det er specielt hjerneblødning man risikerer, hvis man har forhøjet blodtryk, men det øger også risikoen for blodpropper. Uregelmæssig hjerterytme øger også risikoen for blodprop i hjernen.

Derudover er der en række andre risikofaktorer:

• Diabetes øger risikoen for åreforkalkning og dermed apopleksi.
• Rygning og overvægt øger risikoen for apopleksi.
• Alkohol er lidt mere kompliceret, idet et moderat forbrug sænker risikoen for apopleksi, mens et stort forbrug øger risikoen for apopleksi. Desuden stiger risikoen for apopleksi med alderen.

Hvordan føles apopleksi?

Symptomerne på apopleksi kan være meget forskellige. De afhænger af hvor blodproppen eller blødningen sidder, og hvor stor den er. Symptomerne vil ofte kun komme fra den ene side af kroppen. Der vil sjældent være smerter i forbindelse med en blodprop i hjernen, men man kan få hovedpine i forbindelse med en hjerneblødning. Typisk viser apopleksi sig ved et eller flere af følgende symptomer:

• Lammelse af arm
• lammelse af ben
• lammelse i den en side af ansigtet
• talebesvær
• forståelsesproblemer
• synkeproblemer
• blindhed i den ene halvdel af synsfeltet
• koordinationsproblemer
• balanceproblemer
• gråd, der virker uforklarlig.

Symptomerne kommer ofte pludseligt i løbet af nogle minutter.

Søg straks læge ved disse symptomer, da der er bedre mulighed for behandling jo hurtigere man kommer ind.

Hvordan behandles apopleksi?

Kommer man på hospitalet umiddelbart efter de første tegn på apopleksien viser sig, kan man få medicin, der opløser blodpropper. For at give denne behandling, er man dog nødt til at være sikker på, at apopleksien skyldes en blodprop, og derfor skal man have en hjernescanning, så hurtigt som muligt.

Der er dokumenteret effekt af blodpropsopløsende behandling, hvis den gives inden for 4½ time efter symptomernes opståen, men jo tidligere jo bedre. Hvis apopleksien skyldes en hjerneblødning kan der i sjældne tilfælde blive tale om en operation. Man vil derfor under alle omstændigheder gennemføre en CT-scanning eller MR-scanning hurtigst mulig for at afklare, om der er tale om en blødning eller en blodprop i hjernen. En hjerneblødning kan altid ses på en CT-scanning , men ved en blodprop, skal der gå mindst 6 timer før man kan se forandringerne i hjernen på CT-scanningen. Ved en MR-scanning kan man derimod se forandringerne med det samme, både ved en blodprop og ved en hjerneblødning.

På hospitalet vil man undersøge om patienten har risiko for at få en ny apopleksi og starte forebyggende behandling.

Følgende gælder kun for blodprop i hjernen:

• Hvis man har regelmæssig hjerterytme vil man starte blodfortyndende behandling, som ikke kræver blodprøvekontrol. (med acetylsalisylsyre, dipyradamol eller clopidogrel). Hvis man derimod har uregelmæssig hjerterytme, vil man starte med mere intensiv blodfortyndende behandling. Enten warfarin tabletter, som kræver regelmæssig blodprøve kontrol eller de nye præperater (Eliqvis, pradaxa og Xarelto), som ikke kræver blodprøve kontroller, men er dyrere.
• Hvis man har haft en lille blodprop vil man få lavet en ultralydsundersøgelse af blodkarrene på halsen for at se, om der sidder en forsnævring, hvorfra små blodpropper kan løsne sig og danne nye blodpropper. En sådan forsnævring kan fjernes ved en operation i lokalbedøvelse.
• Selv om kolesterolværdierne i blodet er næsten normale vil man ofte starte kolesterolsænkende behandling.

Følgende gælder både for hjerneblødning og for blodprop i hjernen:

• Efter et par dage vil man begynde at behandle forhøjet blodtryk.
• Selv om kolesterolværdierne i blodet er næsten normale vil man ofte starte kolesterolsænkende behandling.
• Hvis man ryger, er det selvfølgelig meget vigtigt, at man holder helt med at ryge, dette nedsætter risikoen for en ny apoplexi med 90 procent.
• Mange bliver ramt af depression i forbindelse med apopleksien, dette er også vigtigt at være opmærksom på og få behandlet om nødvendigt.

Genoptræning er en vigtigt del af behandlingen

Udover at forebygge, at man får en ny apopleksi, er der meget man kan gøre for at opveje den skade, som apopleksien har gjort. Det drejer sig om genoptræning, og i den sammenhæng skal man selv være den aktive part. Der vil få dage efter indlæggelsen, ofte være fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger til at hjælpe med genoptræningen.

Desuden vil man være på en afdeling, hvor man er vant til at genoptræne patienter efter en apopleksi. Det betyder, at det øvrige plejepersonale også bidrager med genoptræningen. Der er forskel på, hvordan genoptræningstilbudene er organiseret rundt omkring i landet. Det er kommunes pligt at sørge for den ambulante genoptræning, det vil sige genoptræning efter udskrivelse fra hospitalet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan ske store fremskridt selv lang tid efter apopleksien.

Hvad er udsigterne for fremtiden?

Efter en apopleksi vil man som regel få det bedre af sig selv den første uge, men derefter skal der genoptræning til, for at tilstanden bliver bedre. Hvor godt resultatet bliver, kan man ikke sige noget bestemt om i de enkelte tilfælde, men så længe det går fremad, er der håb om yderligere forbedringer. Og der er flere eksempler på gode resultater efter selv svære apopleksier på grund af ihærdig genoptræning. Derfor er det vigtigt at den ambulante genoptræning er af høj kvalitet og tilbydes i tilstrækkelig mængde

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man får nogle af ovenstående symptomer på apopleksi, skal man straks søge læge. Kan man ikke umiddelbart komme i kontakt med vagtlæge eller egen læge skal man ringe 112. Dette er vigtigt, fordi man inden for de første 4½ timer kan give blodpropsopløsende behandling. Den akutte behandling gives på følgende hospitaler; Aalborg, Holstebro, Sønderborg, Esbjerg, Aarhus, Odense, Roskilde, Glostrup (på ulige datoer) Bispebjerg (på lige datoer).

Generelt kan man nedsætte sin risiko for apopleksi ved at leve sundt, det vil sige dyrke motion, spise sundt og magert samt lade være med at ryge. Det er aldrig for sent at lægge sin livsstil om, men jo tidligere man begynder jo bedre.

Indlægget Hvad er apopleksi? blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.

Mitokondrier er dine cellers kraftværk – Mitokondrierne producerer og leverer energi til alle kroppens celler hvor ilt er tilstede, dvs. alle kroppens aerobe celler.
Energien fra mitokondrierne leveres via det der kaldes ATP-syntesen. ATP er altså cellernes direkte og primære energi – uden ATP vil din krop ikke fungere.

Når dine mitokondrier er velfungerende, så er hele din krop velfungerende.

The European languages are members of the same family. Their separate existence is a myth. For science, music, sport, etc, Europe uses the same vocabulary. The languages only differ in their grammar, their pronunciation and their most common words. Everyone realizes why a new common language..

It wasn’t a dream. His room, a proper human room although a little too small, lay peacefully between its four familiar walls. A collection of textile samples lay spread out on the table – Samsa was a travelling salesman – and above it there hung a picture that he had recently cut out of an illustrated magazine and housed in a nice, gilded frame. It showed a lady fitted out with a fur hat and fur boa who sat upright, raising a heavy fur muff that covered the whole of her lower arm towards the viewer. Gregor then turned to look out the window at the dull weather. She packed her seven versalia, put her initial into the belt and made herself on the way.

One morning, when Gregor Samsa woke from troubled dreams, he found himself transformed in his bed into a horrible vermin. He lay on his armour-like back, and if he lifted his head a little he could see his brown belly, slightly domed and divided by arches into stiff sections.

Indlægget Mitokondrier: Dine celler blev først udgivet på www.hjerneskadet.com - Version 3.0 2026.